Kjær fik fuld spilletid i Wolfsburg-sejr

Simon Kjær kan glæde sig over igen at have fået spilletid for Wolfsburg, der vandt 3-1 over Hoffenheim

  • Simon Kjær har succes efter fyringen af Felix Magath i VfL Wolfsburg. (Foto: AP)
Simon Kjær har succes efter fyringen af Felix Magath i VfL Wolfsburg. (Foto: AP)

Simon Kjær fik fuld spilletid, da VfL Wolfsburg slog Hoffenheim 3-1 på udebane i Bundesligaen.

Wolfsburgs mål blev scoret af Makoto Hasebe, Naldo og den hollandske centerforward Bas Dost. Sidstnævnte er på det seneste blomstret op efter en ellers skuffende begyndelse på sæsonen.

For nylig fyrede Wolfsburg holdets kontroversielle træner Felix Magath, og indsatte den midlertidige træner Lorenz-Günther Köstner.

Tyskerne har nu vundet tre kampe med ham ved roret.

Simon Kjær spillede samtlige 90 minutter for Wolfsburg, og Thomas Kahlenberg kom på banen efter 89 minutter.

Dermed fik Wolfsburg tre vigtige point, der gør, at klubben er over nedrykningsstregen med 14 point.

Lige omkring nedrykningsstregen som tredjesidst ligger Fortuna Düsseldorf, der må nøjes med 11 point, da de med Ken Ilsø på banen tabte 1-2 til Werder Bremen på udebane.

Ken Ilsø indkasserede et gult kort og fik knapt 70 minutters spilletid.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i Tysk fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Arsenal videre i FA Cuppen med pligtsejr
Mandagens rygtebørs: Tottenham kigger på Gameiro som Kane-konkurrence
Sprudlende Jönsson bag forløsende OB-sejr over Randers FC
Bedst og værst: Jönsson kunne ikke nøjes med én genialitet
Bonucci: Det kræver et fantastisk Juventus at slå FC Porto
FCK’s EL-modstandere med skidt optakt: Ligakamp forsinkes af dårligt vejr