Læsterlige Bayern-prygl til Kvist og co.

Stuttgart fik ørerne i en velsmurt Bayern München-maskine søndag

  • Bayern-spillerne jubler efter storsejren over VfB Stuttgart. (Foto: AP)
Bayern-spillerne jubler efter storsejren over VfB Stuttgart. (Foto: AP)

Hvis William Kvist ankommer til mandagens landsholdstræning en smule rystet, så er det til at forstå.

Søndag blev han og VfB Stuttgart massakreret godt og grundigt på Allianz Arena af Bayern München, der vandt hele 6-1.

Frem til 32. minut og efter 51. minut formåede hjemmeholdet ikke at score. Men i de 20 minutter, der lå imellem, susede bolden om ørerne på målmand Sven Ulreich.

Han havde ellers set holdkammeraten Martin Harnik bringe gæsterne foran efter 25 minutter.

Men så knækkede filmen i den anden ende. Thomas Müller, Toni Kroos og Luiz Gustavo scorede før pausen, mens Mario Mandzukic, Müller igen og endelig Bastian Schweinsteiger fuldendte ydmygelsen i 47., 49. og 51. minut.

Herefter fik Stuttgart lukket bedre af, mens Bayern-spillerne forståeligt nok trak tempoet ud af kampen.

I det sidste kvarter måtte gæsterne endda spille en mand i undertal, da Vedad Ibisevic blev vist ud. Han langede ud efter Jérôme Boateng. Bayern nåede de sidste 12-13 minutter at give nyindkøbte Javi Martínez debut.

Bayern München er med sejren á point med Eintracht Frankfurt i toppen af ligaen, mens Stuttgart fortsat er uden point.

Seneste Ekstra Bladet job

Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk