Tysk fodbold

'Hvis Bendtner skal straffes, så skal holdkammerat fyres'

Nicklas Bendtners to måneder yngre angrebskollega i Wolfsburg, Max Kruse, er smidt af det tyske landshold for uprofessionel opførsel uden for banen, og nu sammenligner tysk klummeskribent med danskeren

I sidste uge blev Bendtners fremtid i Wolfsburg vurderet i Ekstra Bladets studie
1/2
Næste »

Nicklas Bendtner har længe skabt uro i Wolfsburg, og nu ser danskeren ud til at have smittet en af sine angrebskollegaer i den tyske klub.

I hvert fald har Wolfsburg-angriberen Max Kruse, der er to måneder yngre end danskeren, dummet sig så gevaldigt uden for banen, at han er sparket af det tyske landshold til denne uges kampe og risikerer at misse EM.

Wolfsburgs træner Dieter Hecking og sportsdirektør Klaus Allofs har endnu ikke meldt ud, om Kruses opførsel får konsekvenser på klubplan, men de tyske medier har allerede fundet på at sammenligne med danskeren, der er helt frosset ud.

- Ham, der har straffet Bendtner, bør fyre Kruse, lyder det i en klumme fra Bild-journalisten Kurt Hofmann.

- VfL Wolfsburg benytter hver en mulighed til offentligt at kritisere Nicklas Bendtner, der i øjeblikket er udelukket fra holdets træning, skriver Kurt Hofmann i sin klumme.

- Spørgsmålet til Allofs og Hecking. Er behandlingen af de to spillere udtryk for holdånd og ligestilling for alle? Bild råder: Tænk lige over det, skriver Hofmann.

Nicklas Bendtner i Wolfsburg - 18.3.16. Landsholdsfodbold - 21. mar. 2016 Ekstra Bladet i Wolfsburg: Det er noget Lord, Bendtner

Bendtners trøje er på udsalg, måske kommer Max Kruses trøje også snart på udsalg i Wolfsburg - i hvert fald er han nu smidt af landsholdet (Foto: Lars Poulsen) Bendtners trøje er på udsalg, måske kommer Max Kruses trøje også snart på udsalg i Wolfsburg - i hvert fald er han nu smidt af landsholdet (Foto: Lars Poulsen)

 

Tidligere på dagen kom det frem, hvor rasende den tyske landstræner Joachim Löw egentlig er på Bendtners angrebskollega.

- Så sent som i sidste uge sagde jeg tydeligt til Max Kruse, hvad jeg forventede af ham, både på og uden for banen. Jeg vil have spillere, der koncentrerer sig om fodbold og EM, også mellem kampene, lød det fra Löw i en meddelelse fra det tyske fodboldforbund.

Kruse var i sidste uge indblandet i en sag, hvor han glemte 600.000 i en taxa, og natten til lørdag fejrede han sin 28-års-fødselsdag på en natklub i Berlin ved at rive en telefon ud af hænderne på en fotograferende kvinde og slette billederne.

Kvinden viste sig at være journalist på den tyske avis Bild, og episoden har kostet en bøde på 200.000 kroner, og landstræneren er altså også rasende.

- Tilfældet i weekenden strider mod mine forventninger, Max har i gentagne tilfælde opført sig uprofessionelt. Det kan jeg ikke acceptere, siger Löw.

18.3.16. Nicklas Bendtner i Wolfsburg. Tysk fodbold - 19. mar. 2016 Tysk træner træt af Bendtner-snak

Joachim Löw har smidt Max Kruse af landsholdet (Foto: AP) Joachim Löw har smidt Max Kruse af landsholdet (Foto: AP)

Fussball: VfL Wolfsburg vs. ZSKA Moskau Tysk fodbold - 16. mar. 2016 Bendtners undskyldning: Det var vækkeuret

 

Tyskland spiller i de kommende dage testkampe mod England og Italien, men altså uden Kruse.

- EM venter til sommer, og der har vi store ambitioner for landsholdet. Vi har brug for spillere, der er fokuserede og koncentrerede og er bevidste om deres rolle som forbillede, siger Löw.

Max Kruse kom til Wolfsburg i sommeren 2015 fra Gladbach og har foreløbig spillet 14 landskampe for Tyskland.

Nicklas Bendtner har på det seneste været degraderet til at skulle træne indendørs efter at have lavet flere provokationer på Instagram, være kommet for sent til træning og have haft dårlig indstilling i kamp og kamppauser.

Her scorer Max Kruse, mens Bendtner er bænket:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Mest læste i Tysk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen