Kaos i Bayern: Nu taler fyret cheftræner ud

Den italienske stortræner Carlo Ancelotti taler for første gang ud om sin fyring i Bayern München, hvor spillertruppen til sidst mistede tålmodigheden med ham

Carlo Ancelotti bekræfter nu, at det var den manglende opbakning fra spillertruppen, der kostede italieneren jobbet i Bayern München. Foto: AP/Christophe Ena
Carlo Ancelotti bekræfter nu, at det var den manglende opbakning fra spillertruppen, der kostede italieneren jobbet i Bayern München. Foto: AP/Christophe Ena

Et trofæ og otte kampe ud af elleve mulige nåede Carlo Ancelotti at vinde i denne sæson for Bayern München.

Derfor har det næppe været resultaterne, der kostede italieneren jobbet i sidste måned. Årsagen skal findes i en utilfreds spillertrup, der til sidst mistede tålmodigheden med træneren og pressede ham endegyldigt ud efter 3-0-nederlaget mod Paris Saint-Germain.

Bayern-spillerne skulle blandt andet have været særdeles uforstående over for den manglende intensitet til træning - derfor arrangerede flere spillere endda hemmelige træninger i smug.

Se også: Superstjernen sviner fyret træner: 'Min søn får bedre træning'

Nu bekræfter den karismatiske italiener så for første gang, hvorfor han måtte lade livet hos den tyske storbklub, mens han samtidig forholder sig til kritikken af sin måde at træne på.

- Jeg ved ikke, om min måde at gribe arbejdet an på er den rigtige. Men da jeg forlod Real Madrid fortalte de mig, at jeg var for tæt på spillerne, og hos Bayern fyrede de mig, fordi de sagde, at jeg havde et dårligt forhold til spillerne.

En presset Ancelotti fik en fyreseddel af Bayern-ledelsen efter det store 3-0-nederlag mod Paris Saint Germain i Champions League. Foto: All Over Press
En presset Ancelotti fik en fyreseddel af Bayern-ledelsen efter det store 3-0-nederlag mod Paris Saint Germain i Champions League. Foto: All Over Press

Ancelottis udtalelser kommer i forbindelse med en pris, han modtog i Torino for sin bog 'Den rolige leder'. Her var der ifølge Football Italia også overskud til at komme med en sjov bemærkning om fyringen i Bayern München fra den altid humoristiske træner.

- Jeg ville have været her for at modtage denne pris alligevel, men bare for at være helt sikker, så bad Bayern mig om at tage en tidlig ferie.

Kaos på direktionsgangen
I denne uge kunne de tyske mestre så fortælle, at man noget overraskende havde valgt at lokke den tidligere succestræner Jupp Heynckes ud af pension og tilbage i trænersædet hos den traditionsrige klub.

Et valg, der for mange kom helt ud af det blå, da de fleste havde regnet med Hoffenheim-træneren Julian Nagelsmann eller den tidligere Dortmund-træner Thomas Tüchel.

De skulle da også have været de to navne, Karl-Heinz Rummenigge og resten af Bayern-bestyrelsen har diskuteret efter Ancelottis afgang. Men uenighed blandt de høje herrer i den tyske klub skulle ifølge Bundesliga-ekspert Raphael Honigstein være årsagen til, at valget blev en helt tredje kandidat.

- Jeg mener, at beslutningen afspejler den kløft, der går gennem de centrale magtindehavere i bestyrelsen. Karl-Heinz Rummenigge (bestyrelsesformand red.) ville have Thomas Tuchel, og Uli Hoeneß (præsident red.) ønskede Nagelsmann. De kunne ikke blive enige, så de gik på kompromis og valgte en, der har erfaring i klubben, viden og opbakning hos spillertruppen, fortæller Honigstein til ESPN.

Jupp Heynckes er 72 år og har ikke været aktiv som træner siden 2013, hvor han vandt 'the triple' med Bayern München og gik på pension. Han er i første omgang kun ansat indtil sæsonens afslutning.   

Her kan du læse mere om den nye træner i Bayern München:

Se også: Storklub hiver pensionist ud af ærmet: Afløser fyret italiener



Se også: Pensionist bekræfter: Bayern München vil have mig

Se også: Medie: Bayern overrasker med trænervalg

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen