Tysk fodbold

Yussuf Poulsen passerer dansk målmand i Leipzig-sejr

Den danske Leipzig-spiller scorede på Jakob Busk, da topholdet vandt 3-0 over Union Berlin

  • Yussuf Poulsen scorede fredag aften på sin danske landsholdskammerat fra U21-tiden Jakob Busk. (Foto: Lars Poulsen)
Yussuf Poulsen scorede fredag aften på sin danske landsholdskammerat fra U21-tiden Jakob Busk. (Foto: Lars Poulsen)

Fodboldspilleren Yussuf Poulsen scorede fredag aften på en tidligere U21-landsholdskollega, da RB Leipzig med en 3-0-sejr hjemme over Union Berlin spillede sig tættere på oprykning til Bundesligaen.

Topholdet fører den næstbedste række med 47 point for 22 kampe.

Yussuf Poulsen scorede til 3-0 på Union Berlins målmand, Jakob Busk, da der var spillet 52 minutter af kampen.

Et kvarter senere blev Yussuf Poulsen udskiftet.

Se også: Nedturen fortsætter: Bendtner ude af truppen – igen

Han og Jakob Busk var begge stamspillere på det danske U21-landshold, der sidste år nåede frem til semifinalen ved EM i Tjekkiet.

Union Berlin er nummer 12 med 27 point.

Niki Zimling fik kun de første 19 minutter på banen, da hans klub, FSV Frankfurt, noget overraskende vandt 3-1 ude over St. Pauli.

Den tidligere danske landsholdsspiller, der er lejet i Mainz for resten af sæsonen, blev skiftet ud med en skade, da stillingen var 1-1.

FSV Frankfurt ligger nummer 14 med 26 point, mens St. Pauli er nummer fire med 36 point.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Mest læste i Tysk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen