Anja Andersen afslører comeback-planer: Drømmer om dette job

Anja Andersen drømmer om at vende tilbage til tophåndbold med en ny ledelsesstil

Anja Andersen vil være landstræner for de danske kvinder. Foto: Lars Poulsen
Anja Andersen vil være landstræner for de danske kvinder. Foto: Lars Poulsen

Anja Andersen dominerede i 90'erne og 00'erne håndboldsporten som både spiller og træner, men de seneste syv år har den tidligere EM-, VM- og OL-guldvinder været væk fra sportens højeste niveau.

Nu drømmer hun om et comeback, og målet er, at det bliver som landstræner for de danske kvinder.

Det siger hun i et interview med BT, efter at hendes ven Bjarne Stenbæk - forhenværende leder i Slagelse fH - tidligere i denne uge på Facebook løftede sløret for Andersens comebackdrømme.

- Jeg synes, det kunne være interessant at træne Danmark. Og der kunne jeg absolut godt se mig selv, når jeg kigger ud i denne nærmeste fremtid, og det synes jeg også, er vigtigt at turde sige højt, siger Anja Andersen til avisen.

I øjeblikket er Klavs Bruun Jørgensen dansk kvindelandstræner. Det regner Dansk Håndbold Forbund (DHF) også med, at han er de kommende år, siger direktør Henrik Jacobsen, da han bliver foreholdt Andersens ambition.

- Vi har en rigtig god landstræner, som vi har en ordentlig aftale med, og som vi forventer løber i lang tid, siger han til BT.

Ender det med et trænercomeback for Anja Andersen, bliver det med en noget anden ledelsesstil, end den hun havde fra 2000-2010, hvor hun gestikulerende og råbende regerede på bænken hos Slagelse fH og FCK Håndbold.

- Den ledelsesstil, jeg havde før, skabte angst, fordi jeg troede, jeg kunne kontrollere det hele. Den anden stil her skaber begejstring, glæde og spillere, der tør åbne for deres fulde potentiale, fordi de får rammerne til det, siger hun.

Anja Andersen er blevet 48 år. Hun stoppede i 1999 sin aktive karriere på grund af hjerteproblemer. Siden førte hun Slagelse frem til tre Champions League-titler.

Se også: Anjas chok-comeback overrasker Camilla Andersen

Se også: Håndbold-bombe: Anja Andersen vil være landstræner

Her jubler Anja Andersen sammen med Heidi Astrup over endnu en sejr ved OL i Atlanta, men fejringer, fester og lignende var slet ikke noget for håndbold-dronningen, skriver hun i sin nye bog. Foto: Ole Steen Ekstra Bladet+ Anja om OL-guld i ny bog: Far sagde intet

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen