Indlæser...

Derfor er Riegelhuth bedst

Nordmanden gik forrest, da FCK hentede sjette sejr i træk med 23-21 over KIF Vejen - nyt nederlag til Viborg trods Bojana-comeback

15:51, 10. okt 2009 (Opdateret tid: 18:27, 10. okt 2009) | Peter Bagge

FCK's Linn-Kristin Riegelhuth gik forrest i anden halvleg og blev topscorer med syv mål. (Foto: Jens Panduro/Polfoto)
FCK's Linn-Kristin Riegelhuth gik forrest i anden halvleg og blev topscorer med syv mål. (Foto: Jens Panduro/Polfoto)

Annonce

KIF Vejen-FCK 21-23 (9-11)

KIF Vejen: Ida Bjørndalen 4, Jenny Gustafsson 4 (4), Louise Svalastog 3, Young Sook-Huh 3, Susanne Kastrup 3, Lise Binger 2, Maida Arslanagic 2

FCK: Linn-Kristin Riegelhuth 7 (1), Sofie Bloch-Sørensen 4, Tanja Milanovic 4, Emiliya Turey 3, Melanie Smith Nielsen 2, Christina Krogshede 1, Maja Savic 1, Marianne Bonde 1

Udvisninger: KIF Vejen 1, FCK 4

Tilskuere: 1.200

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

KOLDING (ekstrabladet.dk): FCK's nykårede 'verdens bedste', Linn-Kristin Riegelhuth, viste efter pausen, hvorfor hun er kåret.

Den norske venstrehåndsskytte hamrede halvdelen af FCK's mål ind, da 'løvinderne' med besvær bevarede sin position som ubesejret i dameligaen med en 23-21-sejr ude over KIF Vejen.

Linn-Kristin Riegelhuth scorede i alt syv gange i en kamp, hvor hjemmeholdet bortset fra starten halsede bagefter Anja Andersens tropper.

Comeback til Bojana
FCK-træneren gjorde det ikke nemt for sine spillere i 1.halvleg, hvor hun sjældent havde den samme opstilling i to angreb i træk.

Den livlige trafik stoppede efter pausen, hvor Linn-Kristin Riegelhuth med hjælp fra Julie Transel, Tanja Milanovic og til slut Mette Melgaard hev sejren hjem.

Det var FCK's sjette sejr i træk, og Anja Andersens tropper fører dermed fortsat ligaen som ubesejret.

KIF Vejen havde undervejs muligheder for at komme på siden af FCK, men brændte alt for meget - bl.a. to straffekast indenfor de sidste ti minutter.

Ni debutantmål i Viborg
I Viborg var der comeback til Bojana Popovic, men end ikke det hjalp de efterhånden lettere kriseramte mestre, der sensationelt tabte på hjemmebane mod bundholdet Aalborg DH med 30-34.

Viborg har tilmed forstærket sig med den svenske landsholdsspilelr Johanna Alm fra netop Aalborg DH, og hun debuterede med ni scoringer.

Viborg har nu en midterplacering med seks point for seks kampe, mens Aalborg DH fik sæsonens første sejr.

Annonce