Indlæser...

Viborg ofrer dansk landsholdsspiller

Farvel med dig: Lene Lund sendes ud i kulden hos de danske mestre til fordel for tysk og norsk stregspiller

13:38, 31. okt 2009 | Henrik Larsen

Lene Lunds kontrakt med Viborg udløber efter denne sæson, og hun får den ikke forlænget. (Foto: Andreas Szlavik)
Lene Lunds kontrakt med Viborg udløber efter denne sæson, og hun får den ikke forlænget. (Foto: Andreas Szlavik)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

God nok til landsholdet. Men ikke til Viborg HK. Situationen skåret ud i sin barske enkelhed for Lene Lund Høy Karlsen.

Stregspillerens kontrakt udløber til sommer, og hun kan godt skyde en hvid pil efter at få den forlænget.

Ekstra Bladet erfarer således, at Viborg fremover ønsker at besætte pladsen med tyske Anja Althaus samt nyindkøbet, den 23-årige norske landsholdsspiller Marit Malm Frafjord.

En oplysning, hverken Lene Lund Høy Karlsen eller Viborg-direktør Peter Cassøe ønsker at bekræfte.

- Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg ikke har taget stilling til, hvad jeg vil, lyder det kortfattet fra den danske landsholdsstreg.

Lunde-tvillinger inde i varmen
Det er ingen hemmelighed, at Viborg ønsker at alders-trimme truppen, hvilket er en medvirkende årsag til, at 30-årige Lund Høy Karlsen snart må forlade klubben, hun kom til i sommeren 2005.

Med hastige skridt nærmer de norske Lunde-søstre sig også de 30 år, men i modsætning til Lene Lund Høy Karlsen er Viborg her vilde i varmen efter at få nedfældet nye kontrakter.

- Katrine fortsætter meget gerne i Viborg, og vi befinder os i en konstruktiv dialog med klubben, siger målvogterens danske agent, Michael Hansen.

Hvad angår tvillingesøster Kristine er meldingen lidt mere forbeholden.

- Her er vi også i dialog. Kristine er også positiv over for at blive, men det skal ikke være for enhver pris, og vi er også i dialog med andre klubber, såvel danske som udenlandske.

Annonce