Indlæser...

Louise Mortensen testes før kampstart

Skadede Louise Mortensen skal testes inden onsdagens kamp mod Brasilien

18:06, 08. dec 2009 | Finn Stilling

Annonce

Louise Mortensen skal testes inden kampen mod Brasilien. (Foto: Lars Poulsen)
Louise Mortensen skal testes inden kampen mod Brasilien. (Foto: Lars Poulsen)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

WUXI (Ekstra Bladet): Det afgøres først kort tid før kampen mod Brasilien kl. 12.00, om Louise Mortensen kan medvirke.

Oversidderen mod både Frankrig og Congo har som bekendt knæproblemer og er truet af hjemsendelse.

Nu skal en speciel knæ-skinne medvirke til at få hende på banen igen.

- Den er undervejs fra Danmark med jetpost og når forhåbentlig snart frem her til Kina, siger landstræner Jan Pytlick.

Selv ser 29-årige Louise Mortensen - 30 år på fredag - lyst på mulighederne.

- Jeg fornemmer bedring og er positivt indstillet. Jeg både håber og tror, at jeg kan fortsætte i VM-turneringen.

- Der har været en form for slitage i knæet hele efteråret, hvor der har været mange kampe for Aalborg DH i både HåndboldLigaen og Champions League.

- Problemet blev større, da jeg fik et tryk på knæet i slutningen af kampen mod Tyskland, påpeger Louise Mortensen.

P.S.: Forhåbentlig går jetposten ikke via Helsinki, hvor adskilligere danskere har fået efterladt deres bagage. Louise Mortensen skal nemlig skinne sig at blive kampklar ...

Annonce