Indlæser...

Ingen rykker ud af Ligaen

Det er konsekvensen af GOG´s konkurs og tvangsnedrykning

17:50, 26. jan 2010 | Finn Stilling

Dårlig økonomi har skudt GOG i sænk. (Foto: Lars Skaaning)
Dårlig økonomi har skudt GOG i sænk. (Foto: Lars Skaaning)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

GOG´s konkurs betyder rent sportsligt, at der ikke bliver nogen direkte nedrykker fra HåndboldLigaen i indeværende sæson.

Den fallerede fynske klub fratages automatisk alle point og placeres som jumbo.

Det er de muligvis glade for i Lemvig, der p.t. ligger nummer sidst med to point på kontoen.

Ifølge Dansk Håndbold Forbund nulstilles alle GOG´s hidtidige 16 kampe. Kun fire af dem er tabt, og det rammer bl.a. Århus GF.

- Det er ærgerligt for os at miste de to point, vi havde fra sejren over GOG. Vi er jo nogen af de få, der har taget point fra dem - og så mange point har vi ikke i forvejen, bemærker direktør i Århus GF, Henrik Jacobsen, til ekstrabladet.dk.

Den konkursramte klub tages selvsagt også ud af pokalturneringen. Her skulle fynboerne i femte runde have mødt 1. divisionsholdet Team Sydhavsøerne, der går videre uden at få sved på panden.

Annonce