Indlæser...

Tophold henter GOG-topscorer

Den svenske EM-spiller Fredrik Petersen tiltræder omgående i BSV

11:15, 04. feb 2010 | Henrik Flødstrup

Den svenske landsholdsspiller Fredrik Petersen prøver at bryde igennem Viborgs forsvar. (Foto: Andreas Szlavik)
Den svenske landsholdsspiller Fredrik Petersen prøver at bryde igennem Viborgs forsvar. (Foto: Andreas Szlavik)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Der var en. der var to - og nu henter HåndboldLigaens tophold Bjerringbro-Silkeborg (BSV) den tredje spiller i GOG's fallitbo.

Den svenske EM-spiller Fredrik Petersen er med omgående virkning BSV-spiller og kan debutere i søndagens udekamp mod Nordsjælland. Venstrefløjen gør dermed Niklas Landin og Peter Svensson selskab i rækken af eks GOG´ere i det midtjyske.

Ja, og så kan den aktuelle liste endda suppleres med Dennis Kirkegaard og Mathias Madsen, som BSV hentede på Fyn allerede i sidste sæson.

Det er næppe nogen tilfældighed, at træner Carsten Albrektsen har en fortid i netop Gudme og omegn ...

- Fredrik er en fantastisk spiller, som vil tilføre truppen yderligere kvalitet, siger Albrektsen om nyerhvervelsen, der i sidste sæson var HåndboldLigaens mest scorende med 171 mål.

Fredrik Petersen er en moderne fløjtype, der også mestrer andre positioner på banen. Den tekniske begavelse har således ofte fungeret med stor succes på pladsen som play-maker.

BSV's oprustning skal ses i sammenhæng med erfaringerne fra sidste sæson. Den gang kostede skader i en smal stab i den sidste ende en topplacering.

Annonce