Indlæser...

FCK-keeper tæt på Viborg

Christina Pedersen og mesterklubben er i intense forhandlinger om samarbejde i de kommende sæsoner

20:45, 08. feb 2010 | Finn Stilling

Christina Pedersen slog for alvor sit navn fast under VM i Kina. (Foto: Lars Poulsen)
Christina Pedersen slog for alvor sit navn fast under VM i Kina. (Foto: Lars Poulsen)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Da det stod fast, at Katrine Lunde ikke fortsætter i Viborg efter kontraktudløb til sommer, røg FCK's Christina Pedersen langt op på ønskelisten.

Det kunne Ekstra Bladet fortælle den 17. januar - og nu tyder meget på, at det spektakulære klubskifte bliver en realitet.

I hvert fald bekræfter flere velinformerede kilder over for ekstrabladet.dk, at parterne ligger i tætte forhandlinger. En afgørelse forventes at foreligge inden ugens udgang.

Deler med Leganger
Den 27-årige landsholdsmålvogter har spillet på Frederiksberg siden ungdomstiden i FIF. Christina Pedersen har sideløbende med håndboldkarrieren gennemført et jura-studie, og rent jobmæssigt har hun således ingen bindinger til hovedstaden.

At hun alligevel tøver med at skifte København ud med det midtjyske, kan skyldes, at hun for ikke længe siden har købt hus. Rent sportsligt må det formodes at blive en fordel for Christina Pedersen, hvis hun vælger at blive Viborg-spiller.

Hos de forsvarende håndboldmestre vil hun blive en klar nummer ét - hvorimod spilletiden givetvis skal deles med Cecilie Leganger i FCK-regi.

Annonce