Indlæser...

Drømmeduo klar for Viborg

Så lykkedes det Viborgs danske mestre at skrive kontrakt med landsholdskeeperen Christina Pedersen, mens Louise Bager Due forlænger sin kontrakt

11:10, 22. feb 2010 | Hans-Henrik Hare

Christina Pedersen er nyt ansigt i Viborg HK. (Foto: Lars Poulsen)
Christina Pedersen er nyt ansigt i Viborg HK. (Foto: Lars Poulsen)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Med Katrine Lunde-Haraldsens exit har det et stykke tid været usikkerhed omkring målmandsposten i Viborg HK.

Mandag kan de danske mestre meddele, at man nu har skrevet kontrakt med landets måske bedste på posten, Christina Pedersen.

Pedersen, der vogtede målet for Danmark under VM i december, skifter dermed fra FCK Håndbold til den jyske domkirkeby.

Her bliver hun kollega med Louise Bager Due, der i samme åndedræt har forlænget sin kontrakt med klubben.

En drømmeduo i VHK-målet, tillader direktør Peter Cassøe at kalde konstallationen.

Debuterede samtidig
- Vi er meget stolte over at kunne præsentere Louise og Christina som vores nye målvogterpar. Det er et stort ønske for os at etablere en mere dansk profil omkring vores damehold, og nu får vi to dygtige danske keepere, som begge har et meget højt internationalt niveau, siger han i en pressemeddelelse.

- Vi er sikre på, at de kommer til at supplere hinanden rigtig godt, og at de er de helt rigtige til at fortsætte den tradition med stærke keepere, som altid har været lidt af et varemærke for Viborg HK, siger Peter Cassøe.

Tilsammen er de to spillere noteret for 99 landskampe. De debuterede pudsigt nok i den samme kamp mod Sverige for ote år siden.

Louise Bager Due har forlænget sin kontrakt med tre år, så den løber frem til sommeren 2013. Christina Pedersen har tegnet en to-årig kontrakt med Viborg HK.

Annonce