Indlæser...

Håndboldpiger vinder OL-guld

De danske piger leverede et fremragende comeback og besejrede Rusland i finalen ved ungdoms-OL

16:13, 25. aug 2010 | Finn Stilling

De danske piger jubler over OL-guldet. (Foto: Getty Images)
De danske piger jubler over OL-guldet. (Foto: Getty Images) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Der vankede ekstra varme håndtryk til de unge danske håndboldpiger i omklædningsrummet efter OL-finalen.

Kronprins og IOC-medlem Frederik var som de andre danske tilskuere i Singapore begejstret over Danmarks sejr på 28-26 (11-15) over Rusland i slutkampen ved Ungdoms-OL.

Midt i anden halvleg var de fysisk stærke russiske favoritter foran hele 20-14, men en mandsopdækning af storskytten Ksenia Milova var med til at fremkalde vendepunktet.

I målet viste Mathilde Juncker storspil. Og i marken dirigerede topscorer (7) Signe Sjølund Pedersen angrebsspillet mesterligt.

Kan ikke rose pigerne nok
Resultatet blev, at danskerne sensationelt kunne indtage den mest eftertragtede plads på medaljepodiet.

- It´s crazy, udbrød Signe Sjølund Pedersen midt under virakken.

Træner Heine Eriksen:

- Denne russiske årgang er så stærk, at vi nok kun vinder én ud af 15 kampe. Utroligt dejligt, at det skete netop her ved OL.

- Jeg kan næsten ikke rose pigerne nok. Det var tydeligt at mærke, at de nærmest insisterede på at vinde kampen.

Annonce