Indlæser...

FIF i flirt med Ajax

Den nye Liga-klubs budgetter endnu ikke godkendt af Dansk Håndbold Forbund

22:56, 31. aug 2010 | Finn Stilling

Annonce

Josefine Touray er blandt spillerne i FIF (Foto: Henrik Schütt) Se stort billede | Del
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Få dage før håndboldsæsonen starter, drøfter traditionsklubberne FIF og Ajax samarbejde under en eller anden form.

-- Er det en fusion, eller er det en overbygning? Det kan være hvad som helst, siger FIF-bestyrelsesformand Claus Lindholm til DR-Sporten.

Baggrunden for Liga-klubbens henvendelse til 1. divisionsklubben på københavnske Vesterbro skal ifølge DR være økonomiske problemer. Således har FIF først nu sendt de nødvendige regnskabsoplysninger til Dansk Håndbold Forbund.

Det er dog ikke unormalt, at især nybagte Liga-klubber først i sidste øjeblik indsender budgetter og får dem godkendt.

Claus Lindholm forventer ifølge DR, at "det vil ske snarest."

Frank Smith, turneringsleder i DHF, siger til ekstrabladet.dk, at han ikke kender noget til aktuelle lommesmerter i FIF.

-- Jeg har ikke hørt noget om, at der skulle være problemer, siger han.

FIF har overtaget hele to Liga-hold efter lukningen af FCK Håndbold.

Annonce