Indlæser...

Mikkel om Lauge: En fin fyr

Holdkammeraterne imponerede over 20-årige Rasmus Lauge, der spillede sit livs kamp i EM-semifinalen mod Spanien

14:49, 28. jan 2012 | Peter Bagge, Jan Kjeldtoft, Peter Elsnab

Rasmus Lauge har slået sin status som verdensstjerne fast under EM i Serbien. (Foto: AP)
Rasmus Lauge har slået sin status som verdensstjerne fast under EM i Serbien. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Sport

Annonce

Annonce

BEOGRAD (ekstrabladet.dk): Han scorede seks mål, blev kåret til kampens bedste spiller og fik ros af Ulrik Wilbek efter kampen.

20-årige Rasmus Lauge. Der fredag aften spillede sit livs kamp i 25-24-semifinalesejren over Spanien - og holdkammeraterne er imponerede over den unge playmaker.

- Hvis vi ikke havde haft ham i dag, havde vi ikke vundet. Men det kommer ikke bag på mig. Vi er gode til at få alle med og få folk til at spille det spil, de kan.

- Det er super at se, at han bare går ind, som om han har spillet på landsholdet de sidste fem-syv år, kører målmanden rundt med sit løbeskud. Det er det, han er bedst til, og det gjorde han også utroligt flot i dag, lød det fra klubkammeraten Niklas Landin efter semifinalen fredag aften.

Glad og stolt
Mikkel Hansen, der løb med matchvinder-rollen med sine scoringer til 24-23 og 25-24, havde disse ord om sin holdkammerat:

- Han er meget kompromisløs, kører bare på, spiller sin chance og scorer, når han får chancen. Han kender til det hele. Der er allerede meget pres på ham i BSV, så han er vant til det. Han er en fin fyr, som holder begge ben på jorden. Han skal nok blive god, lød det fra den danske storskytte.

- Det er dejligt at se en ung og stadig meget urutineret fyr, der tør gå ind og tage chancen, hvor mange andre måske afventer lidt. Det er også fedt at se, at han er glad og stolt, når han har scoret. Han vokser med opgaven, og det er gået stærkt for ham. Jeg glæder mig til at følge ham mange år endnu, lød ordene fra BSV-klubkammeraten Kasper Nielsen.

Annonce