Udover Katrine Fruelund og Rikke Skov giver Jan Pytlick comeback til Camilla
Dalby, Berit Kristensen, Mie Augustesen og Lotte Grigel, når 22 spillere
samles i Aalborg for at score OL-billetterne.
Kristina Kristiansen fra Team Tvis Holstebro er vraget i forhold til den seneste landsholdsmønstring, og landstræneren har i denne ombæring heller ikke fundet plads til Lærke Møller.
Se også: Læs også: Veteraner skal hjælpe Pytlick til VM
Playmakeren med den skræmmende række af skader vendte ellers tilbage for FC Midtjylland mod Randers forleden.
- Det har jeg selvfølgelig noteret mig. Jeg har også talt med Lærke, og det er dejligt, at hun er tilbage.
Se også: Læs også: Pytlick: OL sindssygt vigtigt
- Men i forhold til landsholdet vælger jeg altså lige at stikke en finger i jorden. Lad os nu i første omgang se, hvordan det går med Lærke i de forestående bronzekampe siger Jan Pytlick til ekstrabladet.dk.
