Persondata politik

Viborgs Louise Bager Due stopper karrieren

Håndboldmålmanden Louise Bager Due fra Viborg HK indstiller karrieren på topplan efter 11 år i klubben.

Mest læste i sport

EKSTRA Sport og spil

 

Håndboldmålmanden Louise Bager Due stopper sin karriere.

Det meddeler hendes klub, Viborg HK, hvor hun har optrådt de seneste 11 år.

- Efter 11 helt fantastiske år her i Viborg har jeg følt, at tiden er inde til, at familien skal mere i fokus, siger Louise Bager Due i en pressemeddelelse.

- Det er noget, jeg har gået og overvejet i længere tid, for det er ikke en beslutning, man bare lige tager, når man har været med i gamet i så mange år og har været så glad for det, siger Louise Bager Due.

Hun skal fortsat være tilknyttet Viborg i en funktion, hvor hun skal arbejde med målmandstalenter.

Louise Bager Due nåede blandt andet at være med til at vinde seks danske mesterskaber og tre Champions League-titler med Viborg.

Viborg HK's sportschef, Susanne Munk Wilbek, håber, at klubben finder en kvalificeret erstatning for Louise Bager Due.

- Vi håber at kunne skabe det økonomiske fundament til at gå ud og hente en kompetent afløser for Louise, og der er vi allerede i fuld gang med at sondere terrænet, for at se, hvad vi har af muligheder, siger sportschefen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik