Persondata politik

Her er Danmarks EM-gruppe

Pytlicks tropper fik en fornuftig EM-lodtrækning

Mest læste i sport

EKSTRA Sport og spil

 

Sverige, Frankrig og Makedonien. Det bliver de nationer de danske håndboldkvinder skal spille mod i gruppe B ved EM i Serbien til december.

Lodtrækningen har netop fundet sted på Le Meredien Beach Plaza Hotel i Monte Carlo, og her havde seedninger artet sig således, at Danmark på forhånd ikke kunne møde Rusland, Ungarn og værterne fra Serbien - alle tre nationer lå nemlig i det tredje seedningslag.

Læs også: Se også: Taber EM-værtskab: DHF græder tørre tårer

Det var en helt fornuftig lodtrækning for Pytlicks tropper, der undgik både VM's bronzevindere fra Spanien, mens Norge og Montenegro også bliver nationer, som de danske piger først kan møde senere i turneringen - hvis de altså kommer videre fra gruppespillet.

Danmark skal spille deres indledende kampe i byen Nis.

På den anden side af banens streger var der også godt nyt til dansk håndbold.

Dansk håndbold nåede nemlig fredag sidst på eftermiddagen en ny milepæl i bestræbelserne på at gøre sig gældende på det politiske plan, da formand Per Bertelsen blev stemt ind i det øverste organ i europæisk håndbold – EHF’s eksekutiv komite.

- Det er en stor dag – både for dansk håndbold og for mig personligt, og jeg vil gerne understrege så tydeligt, som det er mig muligt, at jeg skylder DHF’s generalsekretær Morten Stig Christensen og den tidligere topdommer Henrik La Cour den varmeste tak. Uden deres utrættelige lobby arbejde ville dansk håndbold aldrig have kunnet tilkæmpe sig en post i så vigtigt et udvalg, siger Per Bertelsen, der er valgt for en fire-årig periode.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik