Persondata politik

Fornuftig CL-lodtrækning til Viborg

Viborgs kvinder har fået en acceptabel lodtrækning til kvalifikationen til Champions League

Mest læste i sport

EKSTRA Sport og spil

 

Vejen til den kommende sæsons Champions League ser langt fra uoverkommelig ud for Viborg HK's håndboldkvinder, der har fået en ganske fornuftig lodtrækning til kvalifikationen.

Her møder holdet spanske Bera Bera, Vistal Laczopol Gdansk fra Polen og schweiziske LC Brühl.

- Når man ser på nogle af de andre puljer, er de jo ganske giftige, så i den forstand kan vi ikke sige andet end, at det er en fin lodtrækning for os, siger Viborg HK-træner Martin Albertsen, som dog ikke har det store kendskab til modstanderne.

- På den anden side må jeg jo umiddelbart indrømme, at kendskabet til de tre modstandere ikke er enormt, men Brühl bør være et hold, vi kan slå.

- Bera Bera ved vi noget om, fordi de flere gange har spillet mod danske hold, og de spiller det karakteristisk hurtige spanske spil. Polakkerne ved vi ikke helt, hvordan kommer til at se ud, siger træneren.

Viborg HK har førsteretten til at afvikle turneringen, der spilles i weekenden 22. og 23. september og vil i de kommende dage overveje, om den vil benytte sig af denne ret.

Kvalifikationsturneringen afvikles som semifinaler og finaler, og med Viborg HK's topseedning betyder det, at semifinalemodstanderen bliver de schweiziske mestre fra LC Brühl.

Lever Viborg HK op til favoritværdigheden mod schweizerne, venter en afgørende kamp om Champions League-pladsen mod enten vicemestrene fra Spanien, Bera Bera, eller de polske mestre fra Vistal Laczopol Gdansk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik