- Den negative opmærksomhed omkring min person i et enkelt medie er eskaleret
løbende over de seneste fem år og er nu nået et punkt, hvor det for alvor
går ud over min familie, som er kraftigt påvirket af de meget personlige og
følelsesbetonede angreb.
Sådan skriver Jesper Nielsen også kaldet Kasi-Jesper i en meddelelse på AG Københavns hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Se også: Knust Colding: Kasis exit er uundgåeligt
Ekstra Bladet har den seneste tid i en række artikler beskrevet Kasi-Jespers økonomiske forhold. Artikler, som forretningsmanden har reageret meget kraftigt på og kaldet angreb på hans privatliv.
En reaktion, der ikke møder meget forståelse hos Ekstra Bladets cheftredaktør Poul Madsen.
- Det er det rene hykleri. Vi har skrevet om hans økonomi, at han ingen penge har, siger Poul Madsen til Ekstra Bladet TV.
LÆS OGSÅ: Se også: Kasper Hvidt raser over Ekstra Bladet
Først på ugen truede Kasi-Jesper med et boykot af Ekstra Bladet, og nu har han altså trukket sig fra AG København og vil i øvrigt ikke kommentere situationen yderligere overfor pressen.
Poul Madsen ærgrer sig over, at den kontroversielle forretningsmand nu trækker sig fra dansk tophåndbold.
- Det er da brandærgerligt. Mange af hans idéer har været fantastiske, men de har også været bygget på luftkasteller, og det har vi afsløret i den her uge, fortsætter chefredaktøren, der har en klar opfordring til Kasi-Jesper oven på dagens farvel til AG København.
- Tør øjnene og kom videre!
SE INTERVIEW MED POUL MADSEN OM KASI-JESPER I TV-INDSLAGET OVER ARTIKLEN
