Persondata politik

AGK-direktør kan ikke love løn til spillerne

Krisesnak får AG Københavns sponsorer til at smække kassen i. Spiller-lønninger i fare

Mest læste i sport

EKSTRA Sport og spil

 

Det er med at nyde lønnen, mens den er der, for håndboldstjernerne i AG København.

Tirsdag erkender klubbens direktør, Søren Colding, nemlig, at der er en reel risiko for, at udbetalingerne tørrer ud efter 1. august. Det skriver Jyllands-Posten.

- Som udgangspunkt, ja. Men det må vi se på, når vi nærmer os 1. august. Der er virkelig mange uafklarede spørgsmål lige nu, lyder svaret på avisens spørgsmål, om spillerne kan være sikre på lønnen.

De økonomiske problemer er blevet forværret af, at klubbens sponsorer har smækket kassen i af frygt for en snarlig lukning.

Se også: Læs også: Kasi-Jesper indgår tysk forlig

- Problemerne med at kradse penge ind, begyndte tirsdag morgen, da den første negative historie kom frem. Der er regninger fra sponsorer til os, der ikke er blevet betalt, fordi man tvivler på fremtiden for AG København. Jeg kan kun bede dem om at indbetale, og det gør jeg også på mail. Jeg vil ikke klynke over det, for vores sponsorer er søde og rare. De ønsker en sikkerhed for, at vi kører videre. Selvfølgelig vil de ikke ind at betale, hvis vi lukker kort tid efter, siger Colding til Jyllands-Posten.

Se også: Læs også: Colding: AGK er stadig verdensklasse

Han erkender, at en lukning er en reel risiko, men vil ikke kommentere den aktuelle kassebeholdning - eller mangel på samme.

- Det må komme senere. Jeg har set så mange rigtige og forkerte tal blandet sammen i de seneste dage, og det bidrager jeg ikke til, siger han.

Imens går AGK-spillerne rundt i uvished om fremtiden.

Se også: Læs også: Mikkels agent: Vi er nødt til at afvente

- Vi har stadig ikke hørt alverden fra klubben, så i min optik har jeg stadig et job og begynder til træningen på mandag... Det virker som om Jespers afgang er en bombe for alle. Ingen har set det komme. Heller ikke jeg, siger Lars Jørgensen, som mener, at Jesper Nielsen har fået en for hård medfart i medierne, og kalder hele sagen 'absurd'.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik