Persondata politik

Wilbek: Vi var lidt rustne

Ulrik Wilbek så både godt og skidt i det danske spil i OL-testen

Mest læste i sport

EKSTRA Sport og spil

 

KRISTIANSTAD (Ekstra Bladet) De danske europamestre var rustne i de første 20 minutter.

Derfor kom der til at gå næsten en halvleg, inden spillet begyndte at ligne lidt.

Det er landstræner Ulrik Wilbeks diagnose efter den sikre sejr over det unge norske landshold.

Da rusten først var banket af, kørte det danske spil anført af Nikolaj Markussen fint, selv om der kom nogle udfald undervejs.

Se også: Læs også: Dansk storsejr i OL-test

- Kampen endte med at blive en fin test, fordi Norge var så venlige at dække både 4-2 og skæv 5-1, siger Ulrik Wilbek.

- Det var endda ikke noget, som var aftalt på forhånd. Vi fik på den konto prøvet en masse, og der var ting lykkedes og andre ting, som gik mindre godt. Nu glæder jeg mig til at få en rigtig herrekamp mod Serbien, så vi ved, hvad der venter til OL, siger Ulrik Wilbek.

Den skæve norske 5-1 opdækning betød, at Mikkel Hansen blev mandsopdækket, hvilket nemt kan blive et fast indslag i OL i London.

Derfor fik danskerne lidt i smug lejlighed til at afprøve nogle af kombinationer, som man har tænkt sig at bruge, når Ungarn, Kroatien og de øvrige OL-rivaler vil prøve at sætte verdens bedste ud af spillet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik