LONDON (Ekstra Bladet): Island med bl.a. tre arbejds- og klubløse AG-spillere
skabte i aftes en sensation i den olympiske håndboldturnering ved at slå
Frankrigs verdens- og olympiske mestre.
Island, som siden OL-sølv i Beijing 2008 og bronze i EM i Østrig 2010, har ført en lidt tilbagetrukken tilværelse vandt efter en dramatisk afslutning med 30-29.
Med 21 sekunder tilbage røg den franske veteran Jerome Fernandez ud i to minutter, da denne lavede en ’Nøddesbo’ og skubbede den tidligere Aarhus-spiller Robert Gunnarsson omkuld i et forsøg at få fat i bolden til et hurtigt frikast.
Læs også: Se også: Håndboldchok: Danmark udraderet
Det betød, at Frankrig hev målmand Thierry Omeyer ud, og da Islands Alexander Petersson syv sekunder før tid fik to minutter, blev Frankrig en spiller i overtal.
Men Daniel Narcisse afsluttede for dårligt, så Island med tre arbejdsløse- og klubløse AG-spillere, Olafur Stefansson, Arnor Atlason og Snorri Gudjonsson er efter sejren nr. 1 i gruppe A.
Det kan igen betyde, at det vil ende med en dansk-islandsk OL-semifinale, hvis Danmark altså strammer sig op og vinder i kvartfinalen mod Sverige.
