Persondata politik

Rivaler målløse over KIF-projekt

Nordsjælland, Ajax og TMS Ringsted kalder Koldings økonomi 'meget tvivlsom' og mener, det er 'vildt', at Kolding skal suge penge ud af sjællandsk håndbold

Mest læste i sport

EKSTRA Sport og spil

 

Mens KIF Kolding forhandler med de efterladte sponsorer og spillere - i form af Kasper Hvidt, Joachim Boldsen og Lars Jørgensen - om et storstilet projekt under navnet KIF København, der skal forbinde Koldingklubben med København og Sjælland, sidder tre sjællandske klubber målløse tilbage.

Det skriver de de tre klubber - Nordsjælland, Ajax og TMS Ringsted - i dag i en fælles pressemeddelelse.

- Udviklingen i sagen om fusionen mellem resterne af AGK og Kolding IF vækker forundring i Østdansk elitehåndbold. Vi kan fra sidelinjen følge, hvordan der bliver rykket rundt på håndboldens danmarkskort, uden at vi på nogen måde at har været i dialog med projektets bagmænd, lyder det i pressemeddelelsen, der er signeret repræsentanter fra de tre klubber.

Læs også: Se også: Boesen: Uvisheden er ikke rar

- Vurderingen i de tre klubber har været, at det ikke var muligt at skabe et projekt på kort tid, der kunne matche de store armbevægelser i AGK, hvor der bare i sidste kendte regnskab var et underskud på 45 millioner kroner.

- Men at det store tomrum skulle udfyldes med et langsigtet organisatorisk og kommercielt projekt om at skabe stærke håndboldklubber med sund økonomi, som kunne tage kampen op med Vestdanmark. Pludselig dukker Kolding IF op som en trold af en æske og melder sig på banen og vil indtage hovedstaden. 'Vi er målløse', hedder det endvidere fra de tre klubber, der fortsætter med at lægge afstand til Kolding:

Læs også: Se også: 'AG Kolding' foran deadline: Vi er optimister

- KIF har en meget tvivlsom økonomi, og at de nu skal suge penge ud af potentielle håndboldinteresserede sponsorer på Sjælland er vildt, og at håndboldens flagskib i Østdanmark skal baseres på en Jysk klub er uforståeligt.

- Selvfølgelig er al denne virak også en form for wake-up call, og vi må selvfølgelig arbejde endnu hårdere på at fylde tomrummet, men det er stadig uvirkeligt at så specielt et projekt kan få så meget medvind, mens vores egne seriøse og langsigtede planer ingen som helst opmærksomhed får.

Læs også: Se også: Boldsen tror på nyt storhold

Klubberne udtrykker herefter bekymring for håndboldsportens omdømme hos sponsorernes, 'når dette projekt smuldrer'.

- Samtidig kan vi erfare, at projektets bagmænd, i form af tidligere landsholdsspillere, på hvervningsmøder med potentielle sponsorer betegner de nuværende sjællandske og københavnske klubber som uprofessionelle. Det er simpelthen ikke i orden.

- Vi har alle forsøgt at sikre en ansvarlig økonomi i vores klubber, mens de selv kommer fra det mest bemærkelsesværdige forlis i dansk elitesport, skriver de tre klubber, der samtidig udtrykker skuffelse over, at AGK-spillerne ikke bakker op om det håndboldmiljø, de selv stammer fra.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik