Persondata politik

Stortalent i skadehelvede: Karrierestop lurer

Signe Sjølund Pedersen er tvunget til at sætte sin håndboldkarriere på total standby

« Forrige
Næste »

Mest læste i sport

EKSTRA Sport og spil

 

En stor håndboldkarriere lå for fødderne af hende. Kåret til årets håndboldtalent sidste år, skiftede til Aalborg DH for at jagte titler og udtaget til landsholdet af landstræner Jan Pytlick.

Jo, det meste kørte som smurt i olie for den blot 20-årige håndboldspiller Signe Sjølund Pedersen.

Men noget var alligevel ikke, som det skulle være for en af Danmarks formodede kommende håndboldstjerner. Skader har forfulgt hende hele vejen gennem håndbold-livet, og nu har kroppen sagt stop.

Se mere: Se også: Her er Pytlicks nye landshold

- Jeg havde allerede problemer med en skade, da jeg kom til Aalborg, hvor jeg havde problemer med springerknæ i begge knæ. For at få styr på det, spillede jeg kun 2 x 15 min i kampene. Men langsomt gik det bare ned af bakke efter en kamp mod Odense i januar måned i år.

- En MR-skanning viste, at jeg havde fået en ridse i menisken, der ikke ville hele af sig selv. Derefter fik jeg også problemer med en bruskskade i knæet, som gjorde, at jeg skulle holde et halvt års pause.

- En ny MR-skanning viste dog, at brusken ikke er helet ordentligt, og for forhåbentlig at få styr på det, er jeg nu blevet tvunget til at holde et år til halvandet års pause.

I enighed med Aalborg DH fik hun derfor sin kontrakt ophævet i denne uge, så den nu udløber med udgangen af november måned i år. Der er altså nu dikteret totalt håndboldstop i halvandet år af lægerne, hvis Signe Sjølund skal gøre sig forhåbninger om at komme tilbage igen.

Hvordan har du det nu?

- Jeg kan ikke gå en tur på fire kilometer uden at få ondt. Som det ser ud nu, så må jeg ingenting. Jeg må ikke gå på trapper, jeg må ikke gå i knæ. Det tager på humøret, at man ikke kan færdes rundt, som jeg er vant til. Jeg må ikke noget som helst.

- Hele den her situation er forfærdelig, og jeg har grædt mange tårer over det her. Jeg kan ikke ændre på min situation, men det er helt vildt hårdt at gå fra at være professionel håndboldspiller til ikke at måtte noget som helst, siger Signe Sjølund, der må finde et helt nyt fokus.

Se også: Se også: Håndboldpiger vinder OL-guld

- Lige nu handler det om at få livet tilbage. Håndbold har været hele mit liv. Jeg drømte om at repræsentere Danmark ved store mesterskaber, vinde titler og spille store kampe. Det var derfor, jeg gav mig i kast med det helt store eventyr i Aalborg. Det blev det desværre aldrig til.

- Nu skal jeg ud og leve livet og vise, at jeg er andet end ’håndbold-Signe’. Håndbolden har været så stor en del af mig i så mange år, nu har jeg bare brug for at komme væk fra alt dette. Jo mindre jeg er i den verden, jo hurtigere kan jeg komme videre.

Det lyder næsten som om, at du har opgivet at vende tilbage til top-håndbolden?

- Jeg har været meget ramt af skader igennem mit håndboldliv, og det er nærmest som om, at min krop ikke er bygget til det liv. Jeg er blevet skuffet så mange gange, så jeg tør ikke tro på noget længere. Men selvfølgelig håber jeg at komme tilbage. Jeg håber fortsat at kunne vise Danmark, hvad jeg står for, erklærer den 20-årige spiller.

Nu skal der fokuseres på andre ting, hvor hun nu endnu oftere vil bruge tid i Holland med hendes kæreste, fodboldspiller i Ajax Nicolai Boilesen.

Se mere: Se også: Her er Boilesens super-scoring

- Jeg er blevet student i sommer, og nu skal jeg bare bruge tiden på at komme mig igen. Jeg kommer nok til at bruge meget tid med Nicolai og skal nok til at lære noget hollandsk. Det overvejer jeg meget. Men førsteprioriteten er stadig mit knæ. Det her år skal jeg holde pause og forhåbentlig komme mig helt, fortæller den uheldige håndboldpige, der dog ikke vil flytte permanent til Holland endnu, da hendes genoptræning vil foregå i Danmark.

Føler du, at du kunne have gjort noget anderledes? At du spillede for mange kampe for fuld udblæsning for tidligt?

- Det er klart, at hele mit skadesforløb skulle have set anderledes ud. Jeg har spillet mange kampe på et niveau, jeg aldersmæssigt ikke var klar til, og det har min krop ikke været klar til. Det er svært at sige, hvad der har gjort udslaget for denne bruskskade, men jeg tager selv ansvaret på mine skuldre, da det er min krop, og jeg selv skulle have sagt fra i mange situationer. Det er svært, når man er ung og ikke kender sin krop og dens signaler, afslutter Signe Sjølund Pedersen.

Det er desværre ikke uvant, at håndboldspillere har store problemer med skader. Således måtte et andet tidligere stortalent Merete Møller indstille sin karriere alt for tidligt, og også FCMs Lærke Møller har haft store problemer med skader gennem sin håndbold-tilværelse.

Se også: Se mere: Nye skadesproblemer for Lærke Møller
Se også: Råd til Lærke Møller: Hold et års pause

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik