Der var ikke mange positive elementer for Århus Håndbolds træner Erik Veje
Rasmussen at tage fat i, da TV2 Sport hev fat i ham efter det klare nederlag
til Team Tvis Holstebro på 26-20
- Det var skidt det meste, lød det fra Erik Veje.
- Der var få lyspunkter.
- Vi laver masser af fejl i forsvaret, og der er meget, vi kan tage fat i.
Læs også: Se også: Team Tvis slog Aarhus klart
Og når det spillemæssige nu ikke fungerer, så er det ikke optimalt at holdets vigtige spillere begynder at få skader. Men det var præcis hvad der skete for Erik Vejes tropper, da Henrik Hansen måtte lade sig skifte ud med en fodskade i første halvleg.
- Med den trup vi har nu, må Henrik Hansen ikke blive skadet, sagde Århus-træneren.
Skadet var Henrik Hansen dog, men hvor længe vides endnu ikke.
Erik Veje Rasmussen var måske skuffet over dagens nederlag, men han blev også hurtigt træt af at kigge tilbage på den.
- Vi må videre, konstaterede han.
