Persondata politik

DIF-formand: Matchfixing-sag er bekymrende

DIF-formand Niels Nygaard mener, at den seneste sag om matchfixing i fransk håndbold er dybt bekymrende

Mest læste i sport

EKSTRA Sport og spil

 

Sagen om matchfixing i fransk håndbold får formanden for Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Niels Nygaard, til at rynke brynene.

- Det er dybt bekymrende, hvad der sker i Frankrig lige nu, og det her understreger endnu en gang, at matchfixing er en meget alvorlig udfordring for idrætten, siger Niels Nygaard til DIF's hjemmeside.

- Vi skal i Danmark holde fanen højt og hele tiden være inde i bekæmpelsen af aftalt spil. Ligesom vi har været på dopingområdet.

- Vi appellerer til, at regeringen går i spidsen sammen med idrætten, og det kræver et tæt, koordineret samarbejde med Justitsministeriet og Kulturministeriet, siger Niels Nygaard.

Fransk håndbold er rystet efter afsløringen af, at blandt andre Montpellier-stjernespilleren Nikola Karabatic spillede på et nederlag til sin klub i den for Montpellier betydningsløse kamp mod Cesson-Rennes i sidste sæson.

Karabatic spillede ikke selv med i kampen, som Montpellier tabte. Klubben havde allerede sikret sig det franske mesterskab.

Se også: Se også: Skandalen ruller: Karabatic indrømmer ulovligt spil

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik