Viborg HK kalder det på klubbens hjemmeside "en ærefuld afslutning".
Men faktum er, at de detroniserede håndboldmestre med tre aktier i Champions League-trofæet slutter som en nulbon i årets internationale styrkeprøve.
Seks kampe, seks nederlag.
Det sidste indtraf i Montenegro, hvor de forsvarende CL-vindere fra Buducnost - dog i en noget anden udgave uden bl.a. Bojana Popovic - vandt 26-23.
Læs også: Se også: Storhold jagter Henrik Toft
Dermed endte træner Martin Albertsen og hans udvalgte i trist selskab med tyske Buxtehude og rumænske Cluj, der også forblev pointløse blandt de 16 CL-hold.
Rikke Skov blev topscorer med fem mål.
Viborg er også slået ud af den hjemlige pokalturnering, og således har Danmarks mest vindende nu udelukkende DM-guldet at satse på.
Det er i de seneste to sæsoner gået til henholdsvis FC Midtjylland og Randers.
