BRØNDBY (ekstrabladet.dk): KIF Kolding København kan som frygtet ikke
disponere over Joachim Boldsen i de forestående europæiske opgaver mod
russiske Permskie.
- Det varer mindst to-tre uger endnu, inden jeg kan være med igen. Der er mange kampe i december, og nogle af dem skulle jeg i hvert fald gerne nå, siger Boldsen, der agerede forklapper, da kammeraterne planmæssigt besejrede Nordsjælland med 30-22.
Læs også: Se også: Tophold tilbage på sejrskurs
De store lapper fejler intet - men det gør anklen efter uheldet mod BSV.
- Jeg er slet ikke i nærheden af at kunne løbe. Jeg nøjes med et cykle.
- Og pas på! Det sker udendørs, lyder det gemytligt fra Joachim Boldsen til ekstrabladet.dk
Også bagspilleren Lukas Karlsson er fortsat ude af KIF-staben, der har udebane mod russerne på søndag.
