SØNDERBORG (ekstrabladet.dk): - Jeg er meget glad for at få point med hjem fra
Danmarks vel nok bedste hjemmebane. SønderjyskE har opbakning som ingen
andre.
Træner Carsten Albrektsen var ovenud tilfreds med, at et slidt BSV-mandskab i den femte kamp på 15 dage kunne hive to point med hjem fra Sønderborg efter en 30-27-sejr.
Næsten 2200 tilskuere, omkring 500 flere end til lørdagens fodboldmøde mellem SønderjyskE-Silkeborg, støttede til sidste fløjt deres heroisk kæmpende helte.
Midtjydernes hårde program med Champions League og liga samt pokal er begyndt at sætte sine dybe spor.
Læs også: Se også: Ydmyget målmand spillede sig op
Således kunne landsholdsspiller Chris Jørgensen kun spille i begrænset tid på grund af hold i ryggen lige som landsholdsstregen Henrik Toft Hansen skulle have pauser på grund af hofteproblemer..
Målmand Dane Sijan er allerede ude og venstrehåndsskytten Nikolaj Øris Nielsen vil på grund af en flækket finger gøre ham selskab søndag.
- Det er ved at være op ad bakke, men vi skal have et hold klart til næste kamp, siger Carsten Albrektsen, som har en forventning om, at Bjerringbro-Silkeborg med en ny sejr over St. Petersborg søndag allerede kan blive klar til 1/8 finalerne.
