Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Landsholdsplaymaker skifter til Frankrig

Nu kan Morten Olsen pludselig huske: Den nye målkonge til fransk rivieraklub

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Bundesligaens nye danske storskytte Morten Olsen har fået hukommelsen tilbage.

Han er pludselig kommet i tanke om, at han fra sommer og to sæsoner frem skal spille videre i St. Raphael på den franske riviera tæt på fashionable steder som Cannes og St. Tropez.

Da han forleden fortalte Ekstra Bladet, at han ikke skal fortsætte i Hannover-Burgdorf efter denne sæson, kunne han efterfølgende ikke komme i tanke om navnet på sin nye klub.

Se mere: Se også: Morten Olsen afviser at forlænge

Nu er hemmelighedskræmmeriet forbi.

I St. Raphael kommer den målfarlige playmaker på hold med bl.a. den tidligere AG København- og FCK-anfører Arnor Atlason, som pt. er ude på ubestemt tid under 'lejeopholdet' i Flensburg/Handewitt med en ødelagt akillessene.

Morten Olsen bliver den næste dansker i rækken i den opblomstrende franske liga, hvor Mikkel Hansen som bekendt slår sine folder i Paris Handball.

Se mere: Se også: Olsen slappede af med fem mål

St. Raphael var i september blandt de fire udvalgte hold, som spillede om et wild card til Champions League, men tabte efter omkamp i finalen til HSV Hamburg med Hans Lindberg.

Som trøst er franskmændene med i EHF Cup’en og kommer søndag til Vestjylland for at spille mod Tvis/Holstebro.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik