Persondata politik

Nyt afbud fra Mikkel Hansen

Hverken Mikkel Hansen eller René Toft kommer til landsholdets næste samling

Mest læste i sport

EKSTRA Sport og spil

 

Yderligere to profiler melder nu fra til Ulrik Wilbeks landsholdssamling i Aalborg i næste uge.

Både Mikkel Hansen fra Paris SG og René Toft Hansen fra THW Kiel er i et forløb, hvor de er ved at komme sig efter skader, og Dansk Håndbold Forbund meddeler derfor i en pressemeddelelse, at de har bedre af at fortsætte træningen i deres klubber.

Læs også: Se også: Ohm tilbage på landsholdet

- For René er situationen fuldkommen klar, idet han endnu ikke er kommet sig over den ribbenskade, han pådrog sig i testkampen mod Argentina i Farum først på måneden, og for Mikkel vil yderligere et par ugers genoptræning af knæet betyde, at han vil kunne være 100 procent klar til VM i januar, siger Ulrik Wilbek.

I forvejen er der afbud fra Lasse Svan og Anders Eggert fra Flensburg-Handewitt, Hans Lindberg fra HSV, Nikolaj Markussen fra Atletico Madrid og Jesper Nøddesbo fra Barcelona. Alle er optaget af klubopgaver.

VM i januar i Spanien bliver i øvrigt uden danske dommere, da Mads Hansen og Martin Gjeding er nødt til at blive hjemme på grund af sygdom hos Mads Hansen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik