Håndbold

Wilbek: Fantastiske dommere

Landstræneren var yderst tilfreds med, at dommerne slog ned på tunesernes svinestreger

  • Der var igen i dag fin opbakning på lægterne til de danske håndboldherrer (Foto: Lars Poulsen)
Der var igen i dag fin opbakning på lægterne til de danske håndboldherrer (Foto: Lars Poulsen)

ZARAGOZA (ekstrabladet.dk): Det kom helt af sig selv. Uden opfordring begyndte Ulrik Wilbek at rose dommerneGubica og Milosevic fra Kroatien efter 30-23-sejren mod de til tider meget hårdt spillende tunesere søndag aften i Zaragoza.

- Tuneserne ge gik rimeligt stærkt til den, men det havde vi forberedt. Jeg havde sagt til spillerne, at de ville blive savet over fra start, men at de skulle lade være med at hidse sig op, for de skulle nok blive vist ud.

- Og jeg må virkelig sige, at dommerne leverede en gjorde indsats med at vise dem ud for deres svinestreger. Det var en super dommerpræstation, sagde landstræneren, der ikke havde forventet, at hans mandskab kunne sætte Tunesien af så tidligt og så effektivt.

- Jeg havde ikke regnet med, at vi kunne komme foran med 12 mål og køre dem fuldstændig over, for de har trods alt spillet lige op med Frankrig og slået Tyskland. Men jeg havde regnet med, at vi kunne æde dem i løbet af kampen.

Se også:

Se også: Landin: Kampen jeg havde ventet på

- Det var dejligt. Nu er vi for tiende slutrunde i træk blandt de otte bedste i verden. Det er en rigtig, rigtig flot stabilitet, holdet har vist. Der er vi kommet for at blive, og nu må vi se, om vi også kan tage det næste skridt og komme i den fjerde VM-semifinale i træk. Vi har spillet til det, lød det fra landstræneren.

Han udtrykker ingen præferencer med hensyn til modstanderen i kvartfinalen, som findes mandag i opgøret mellem polen og Ungarn.

- Jeg tror, det bliver en totalt fifty-fifty-kamp, og derfor er jeg også totalt fifty-fifty med, hvem vi skal møde, siger Wilbek.

Håndbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.