Persondata politik

Kiel snupper Aalborgs målmandshelt

Johan Sjöstrand leverede en fantastisk præstation

  • (Arkivfoto: René Schütze)
(Arkivfoto: René Schütze)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Aalborg-Århus 30-21 (15-12)

Aalborg skal glæde sig så længe, det varer.

Den svenske landsholdsmålmand Johan Sjöstrand leverede en pragtkamp, da nordjyderne vandt for ottende gang i træk i ligaen over et modløst Århus-mandskab.

Svenskeren, som slukkede de danske OL-drømme i kvartfinalerne i London, har Aalborg kun til låns, da de mange dobbelte tyske mestre THW Kiel for længst har sikret ham som erstatning for den fantastiske franskmand Thierry Omeyer.

Denne rejser tilbage til Frankrig til sommer, hvorefter Johan Sjöstrand efter planen skal rykke til Kiel.

Svenskeren var sammen med landsmanden Johan Jakobsson i en klasse for sig i den jyske klassiker, som fusede ud allerede i slutningen af 1. halvleg, da hjemmeholdet kom foran med tre mål.

Efter pausen fortsatte gæsternes nedtur, og da århusianernes træner Erik Veje Rasmussen tog en time-out efter 48 minutter, havde dennes hold kun scoret to gange i 2. halvleg.

At kampen aldrig blev spændende, var de næsten 3500 tilskuere vist nok ligeglade med, fordi de fik en ny sejr at køre hjem på.

Og Århus er efter det tredje nederlag i træk i noget, som ligner dyb krise, som blev forstærket af, at en af de faste støtter, Mads Lind tidligt måtte forlade kampen.

HåndboldLigaen

Aalborg Håndbold-Århus Håndbold 30-21 (15-12).

Aalborg Håndbold: Johan Jakobssen 9, Mads Larsen 4, Tobias Aren 4 (2), René Antonsen 3, Morten Slundt 3, Jan Lennartsson 2, Kristian Kjelling 2, Nikolaj Lund 1, Jeppe Green 1, Nicklas Barud 1.

Århus Håndbold: Simon Birkefeldt 6, Mikkel Saad 4, Jannick Mazur 2, Mikkel Øris Nielsen 2, Frederic Pettersson 2, Nikolaj Veje Rasmussen 2, Torben Vinther 1, Henrik Hansen 1, Rasmus Nielsen 1 (1).

Udvisninger: Aalborg Håndbold 2, Århus Håndbold 1.

Tilskuere: 3.457.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik