Håndbold

Ulrik Wilbek: Talentudviklingen bærer frugt

Sportschef i Dansk Håndbold Forbund, Ulrik Wilbek, roser kvindelandsholdets præstationer før EM-slutrunden

  • WIlbek glæder sig over kvindelandsholdets resultater (Foto: Lars Poulsen)
WIlbek glæder sig over kvindelandsholdets resultater (Foto: Lars Poulsen)

Ulrik Wilbek er imponeret over talenterne på det danske kvindelandshold, som i weekendens træningsturnering Golden League vandt over både Norge og Sverige.

Det lover godt forud for EM-slutrunden i december, skriver sportschefen i Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en klumme på forbundets hjemmeside.

- Sikken en weekend, vi lige har været igennem - vi, der i det daglige beskæftiger os med dansk håndbold i almindelighed og talentudvikling i særdeleshed.

- Såvel på kvindesiden som på herresiden blev der fra fredag til søndag sat tommetykke streger under, at talentudviklingen i DHF bærer usædvanligt meget frugt i disse tider, indleder Wilbek.

Se mere:

Se også: Bramfri Pytlick: Vi spillede satme godt

Især et meget ungt kvindelandshold overraskede endnu engang positivt, da anden afdeling af Golden League blev afviklet i norske Bergen i weekenden.

- Sejre over Norge og Sverige og et knebent nederlag til Frankrig var de håndgribelige resultater.

- Men endnu vigtigere var det, at vi alle sammen kunne konstatere, at disse resultater blev skabt via flot, inspireret og kreativt håndbold mod nogle af de bedste modstandere i verden.

- Og de blev skabt af unge, dygtige spillere, der alle har taget turen op igennem DHF's talentsystem, lyder det fra den nye sportschef.

Se mere:

Se også: Frygtede karrierestop - nu er hun Pytlicks stjerne

Wilbek, der som herrelandstræner skal udtage en trup til VM i Spanien i januar, roser også flere talenter på herresiden.

- På samme baggrund var det en fornøjelse at se, hvordan de unge mandlige spillere fra både BSV og Team Tvis Holstebro stod klart i billedet, da deres hold gjorde en fin figur i de europæiske klubturneringer, skriver Wilbek.

Han glæder sig til den næste store begivenhed for de danske talenter på kvindesiden, når Jan Pytlicks mandskab om otte dage tager hul på EM i Serbien.

- Jeg tror roligt, jeg kan sige, at hele håndbold-Danmark glæder sig til at følge dem.

- Den positive og optimistiske stil, de spiller deres spændende, teknisk ualmindeligt velfunderede håndbold på, kan kun skabe begejstring. Og talenterne? De er der i rig målestok, mener Wilbek.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.