Stregveteran tager en tur mere

Skjern holder på deres 34-årige stregspiller

  • Thomas Klitgaard i kamp med Mikkel Hansen (Arkivfoto: Anders Brohus)
Thomas Klitgaard i kamp med Mikkel Hansen (Arkivfoto: Anders Brohus)

En af Danmarks flittigste håndboldpendlere, Thomas Klitgaard tager en sæson mere i Skjern.

Og på de ensomme jyske landeveje.

Den 34 årige stregspiller, 35 år i næste måned, har bopæl i Aalborg, så denne har omkring 175 km hver vej, når han skal til og fra træning eller en hjemmekamp.

Veteranen er i gang med sin femte sæson i Skjern, som har foregået i to omgange, da Thomas Klitgaard i tre sæsoner spillede i Bundesligaen for Melsungen.

- Sulten er stadig stor, og jeg har fortsat masser af energi og lyst til tophåndbold. Samtidig er jeg meget glad for håndboldlivet i Skjern, og derfor var det nemt at skrive under på en forlængelse, udtaler Thomas Klitgaard i en pressemeddelelse.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen