Persondata politik

BSV er på vej mod CL-succes

Det danske tophold leverede i den grad varen i den svære udekamp i Skt. Petersborg

  • BSV-spillerne fik en tiltrængt storsejr i Champions League søndag. (Arkivfoto: Sisse Dupont/Polfoto)
BSV-spillerne fik en tiltrængt storsejr i Champions League søndag. (Arkivfoto: Sisse Dupont/Polfoto)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

St. Petersborg-Bjerringbro/Silkeborg 23-35 (11-18)

Trods en lang trist Champions League-historie med 13 nederlag og nu to sejre, er de dobbelte DM-sølvvindere på vej mod succes i den fornemste af klubturneringerne.

Midtjyderne er godt på vej til 1/8 finalerne efter en 12 måls sejr, som må bringe BSV i en yderst fordelagtig position i forhold til russerne, som den danske deltager slås med om 4. pladsen i puljen, som vil afkaste en kamp mod vinderen af en af de tre andre puljer.

Efter en nervøs start fra begge sider fik BSV gang i kontraerne anført af Dennis Kirkegaard, og allerede ved pausen var midtjyderne langt foran i den besynderlige kamp i i Chekhov udenfor Moskva i en næsten mennesketom hal.

St. Petersburg er blevet tvunget til at spille langt hjemmefra, fordi hallerne i byen er optaget af enten ishockey eller basketball.

BSV kunne i 2. halvleg udbygge føringen og træner Carsten Albrektsen kunne til slut lufte sin bænk, hvor unge Theis Baagøe straks slog til tre mål og et straffekast.

De nybagte landsholdsspillere Casper U. Mortensen og Chris Jørgensen scorede hver syv gange for BSV, mens Rasmus Lauge og Dennis Kirkegaard nåede op på hver fem mål mod et svagt russisk mandskab, som søndag vil løbe ind i nye store tæsk i returmødet i Silkeborg.

Champions League, gruppe C, mænd:

St. Petersburg-Bj.bro/Silk. 23-35 (11-18)

St. Petersburg: Alexander Pyshkin 4, Yury Semenov 4, Eldar Nasyrov 3, Dmitrii Kiselev 3, Alexei Grigoriev 3, Sergey Kuzmin 2, Igor Polyakov 2, Dmitry Chernykh 2.

Bj.bro/Silk.: Casper U. Mortensen 7, Chris Jørgensen 7, Rasmus Lauge 5, Dennis Kirkegaard 5, Henrik Toft Hansen 3, Theis Baagøe 3, Gudmundur Arni Olafsson 2, Simon Kristiansen 2, Benjamin Jakobsen 1.

Udvisninger: St. Petersburg 2, Bj.bro/Silk. 2.

Tilskuere: 400.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik