Olsen sænkede Flensburg

Landsholdsspilleren Morten Olsen var med ti mål ond ved topklubben, hvor Anders Eggert ligeledes scorede ti gange

  • Morten Olsen var med på det danske landshold i de to kampe mod Argentina sidste weekend. (Foto: Magnus Holm)
Morten Olsen var med på det danske landshold i de to kampe mod Argentina sidste weekend. (Foto: Magnus Holm)
1 af 1

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Playmaker Morten Olsen fortsæltter storspillet for sin tyske Bundesligaklub Hannover-Burgdorf.

Landsholdsspilleren bankede således ti mål ind, da Hannover lørdag aften sænkede danskerklubben Flensburg med 29-28 på sejrsmål af Mait Petrail fire sekunder før ti, efter at den gæstende storklub havde ført det meste af anden halvleg med et-to mål.

Med sejren overhaler Hannover endda Flensburg i tabellen og rykker op på femtepladsen.

Hos Flensburg blev Anders Eggert topscorer med ti mål, mens Lasse Svan Hansen på den modsatte fløj blev noteret for fem mål. Thomas Mogensen og Michael V. Knudsen bidrog med hver et enkelt mål.

Morten Olsen er fortsat topscorer i Bundesligaen, mens Lasse Svan er på tredjepladsen foran HSV's Hans Lindberg på fjerdepladsen.

Ligaen føres af Niklas Landins Rhein-Neckar Löwen, der hentede 11. sejr i træk, da det på udebane blev 30-28 over Gummersbach i en kamp, hvor den tidligere BSV-profil Andy Schmid blev topscorer med ni mål. Anders Oechsler scorede to gange, da Minden tabte 21-26 på udebane mod Melsungen.

Håndbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik