Persondata politik

Efter AGK-konkurs: 'Bliv træner, Lars!'

Lars Jørgensen overvejer sin fremtid - hans tidligere træner opfordrer forsvarsstjernen til at gå trænervejen

  • Lars Jørgensen og spillende træner Klavs Bruun Jørgensen. (Foto: Lars Poulsen
« Forrige
Lars Jørgensen og spillende træner Klavs Bruun Jørgensen. (Foto: Lars Poulsen
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

Klavs Bruun Jørgensen gjorde det selv - blev træner. Og nu råder han Lars Jørgensen til at afstikke samme kurs efter den aktive karriere, der kan være slut efter AG Københavns konkurs.

- Jeg ved selvfølgelig ikke med sikkerhed, om Lars som 34-årig har mod på at spille et andet sted. Men under alle omstændigheder håber jeg meget, at han vælger trænervejen.

- Lars har kolossal indsigt i spillet. Han har simpelt hen alle de rigtige egenskaber og dermed potentialet til at blive en meget dygtig træner. Oven i købet er jeg sikker på, at det vil kunne ske i løbet af kort tid, siger Klavs Bruun Jørgensen til Ekstra Bladet.

Læs også:

Se også: Groggy Jørgensen: De bedste tre år af mit liv

Efter sit stop med tophåndbold i FCK-regi, røg han til Albertslund/Glostrup, hvor den gamle Virum-kammerat Søren Herskind i forvejen var engageret af Jesper Nielsen & Co.

Duoen vandt med Lars Jørgensen som markant forsvarer det hele i det senere AG København. Men fik ikke desto mindre vist udgangen af 'Kasi', der i starten af sidste sæson valgte at lade svenske Magnus Andersson køre solo.

Nu styrer Klavs Bruun Jørgensen Team Tvis Holstebro. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Lars Jørgensen tidligere afslået tilbud om en tjans som assistenttræner - en slags voksenlærling - i Aarhus Håndbold og Skjern.

Læs også:

Se også: Spillerne var klar til at redde AGK

Onsdag nat sagde han til Ekstra Bladet, at han endnu ikke er afklaret om fremtiden.

- Jeg er godt i gang med at drøfte det med min kone. Der er sgu mange muligheder. Jeg synes stadig, jeg har meget at byde ind med sportsligt, så at skulle holde op med at spille håndbold nu, ville jeg mene var mærkeligt.

- Omvendt er der nogle ting, der skal falde på plads i forhold til at fortsætte. Og ender det her, så ender det her, sagde Lars Jørgensen.

Men den gang var der også stadig spræl i vidunderet på Vestegnen .

Håndbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik