Persondata politik

Kasis søster: Vi gemte os bag gardinerne

AG Københavns direktør understregede, at stjerner som Mikkel Hansen og Kasper Hvidt ikke er en krone værd efter konkursen

  • Jesper og Annette Nielsen byggede sammen AG København op. Nu er klubben officielt konkurs. (Foto: Ernst van Norde)
Jesper og Annette Nielsen byggede sammen AG København op. Nu er klubben officielt konkurs. (Foto: Ernst van Norde)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

Synet af Ekstra Bladet var tydeligvis ikke, hvad Annette Nielsen, søster til Jesper 'Kasi' Nielsen, havde håbet, da hun i dag var mødt op ved Sø- og Handelsretten i København for at repræsentere AG Københavns konkurssag.

Da avisen trådte ind i retslokalet, var hun således særdeles hurtig til at spørge, om det var muligt at blive fritaget for avisens tilstedeværelse, mens sagen blev behandlet.

- Vi kunne ikke komme uden for en dør hele dagen i går, fordi vi var belejret af journalister, lod hun blandt andet retten forstå i forsøget på at afværge, at avisens læsere får kendskab til detaljerne i sagen.

Men lige lidt hjalp det: Ekstra Bladet fik lov at blive.

Se også: Officielt: AGK konkurs - med en million på kontoen

Annette Nielsen overtog fornylig posten som direktør fra sin kæreste Søren Colding.

Annette Nielsen fortalte derefter, hvordan medarbejdere og spillere i AG København i går havde oplevet, at deres mobiltelefoner er blevet lukket. Derfor var det ikke muligt at komme i kontakt med nogen af dem, fortalte Annette Nielsen. Det erfarede Ekstra Bladet også.

Se også: AGK-talent på ferieøen: Sidste dag med kliken

Til gengæld forsøgte avisen via mail, som Annette Nielsen bekræftede i retten stadig virker, men Jesper 'Kasi' Nielsen var ikke interesseret i at svare på avisens henvendelse. Det var Annette Nielsen heller ikke, da mødet var færdigt, ligesom hun ikke ønskede, at der blev taget billeder. I stedet satte hun sig ind i sin gule SmartCar og forlod Amaliegade.

Dermed lader de eneste to personer, Jesper 'Kasi' Nielsen og Annette Nielsen, der kender den egentlige sandhed om klubbens konkurs, fortsat fans og tidligere ansatte og spillere stå hen i uvidenhed omkring hvorfor storklubben ikke skulle fortsætte.

Spillerne er intet værd
Inden Anette Nielsen kørte fra Sø- og Handelsretten bekræftede hun desuden, at spillerne i det nu tidligere AG København ikke har nogen værdi.

Selv om for eksempel Mikkel Hansen kunne have indbragt 10 millioner for få uger siden, er han i dag ikke en krone værd. Annette Nielsen, Jesper 'Kasi' Nielsens søster, fortalte nemlig i dag til Sø- og Handelsretten, at spillerne har en klausul i deres kontrakter, der betyder, at de går fri ved konkurs.

Dermed kan kreditorer i konkursboet godt se langt efter millionerne, når stjerne som Mikkel Hansen skifter klub. Til gengæld er det formentlig en nyhed, der luner i Paris HC, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger er særdeles lun på Mikkel Hansen.

Se også: Rig Paris-klub jagter Mikkel Hansen <b>Læs også: Rig Paris-klub jagter Mikkel Hansen</b>

Konkursen kommer efter tre uger i orkanens øje. Efter Ekstra Bladet 10. juli afslørede, at klubkassen var tom er skeletterne i Kasi-Jespers håndbolddrøm væltet ud af skabet. Senest mandag, hvor klubben meddelte, at adm. direktør Søren Colding var fratrådt, og tirsdag hvor Ekstra Bladet afslørede, at to tidligere bestyrelsesmedlemmer var skredet, fordi de ikke kunne få indsigt i klubbens økonomi og derfor havde mistet tilliden til Jesper Nielsen og hans søster.

Håndbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik