Persondata politik

Lille klub rystet over Kasi

Team Sydhavsøerne taber kvart million kroner på aflyst pokalkamp og forstår ikke Jesper Nielsens foredrag den 28. maj

  • Plakaten for den nu aflyste kamp mellem Team Sydhavsøerne og AG København. (Foto fra tsho.dk)
« Forrige
Plakaten for den nu aflyste kamp mellem Team Sydhavsøerne og AG København. (Foto fra tsho.dk)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Konsekvenserne af AG Københavns kollaps breder sig.

Eksempelvis skulle Team Sydhavsøerne fra 1. division have mødt giganterne i en pokalkamp den 24. august, og den aflyste kamp betyder ifølge direktør Anders Henriksen en mistet indtægt på omkring en kvart million.

Se også: Knust Kasi-Jesper: Eventyret er slut

Ikke nok med det:

Så sent som den 28. maj holdt Jesper 'Kasi' Nielsen et foredrag for ca. 100 af Team Sydhavsøernes sponsorer. Ved den lejlighed blev det slået fast, at AG København 'havde styr på det hele.'

- Jesper sagde, at AG København ville komme ud med et overskud, og derfor er der to muligheder: Enten havde han ikke styr på tallene. Eller også talte han usandt, siger Anders Henriksen til ekstrabladet.dk

Se også: AGK konkurs: Koster spillerne kassen

Han slår fast, at han som mange andre håndboldfans begræder AG Københavns bratte fald fra tinderne.

- Han og klubben har gjort meget godt for dansk håndbold i løbet af kort tid, og jeg ønsker ikke at sige noget negativt om Jesper.

- Men det skal indrømmes, at vi er ret rystede over de udmeldinger, han kom med foran så mange af vore sponsorer for så kort tid siden, bemærker TSØ-direktøren.

Se også: 'Tæppet er rykket væk under Mikkel'

Pokalkampen i Maribo var tæt på udsolgt (1.500 tilskuere), ligesom 650 skulle have været til spisning og anden festivitas i anledning af begivenheden.

- Vi ville have tjent omkring 250.000, og jeg er da glad for, at det trods alt ikke er penge, vi har budgetteret med i den forestående sæson, lyder det fra håndbolddirektør og godsejer Anders Henriksen.

Nu er Team Sydhavsøerne i pokalkvartfinalen uden kamp.

Håndbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik