Persondata politik

Håndbold

AG København risikerer en tur i 2. division

Får AGK ikke styr på økonomien, inden spillerne skal have løn, kan det få fatale sportslige konsekvenser

1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Håndboldklubben AG København er endt i kraftig modvind som følge af Jesper Nielsens exit.

Klubben er presset på økonomien, nye sponsorer og penge søges, og kommer de ikke i hus hurtigt, kan det ende med tvangsnedrykning, hvis spillerne går planken ud for at få deres løn.

Klubbens direktør Søren Colding svarer i tirsdagens udgave af Jyllands-Posten følgende på, om spillerne får deres løn:

- Som udgangspunkt, ja. Men det må vi se på, når vi nærmer os 1. august. Der er virkeligt mange uafklarede spørgsmål lige nu, siger han til avisen.

Læs også:

Se også: AGK-direktør kan ikke love løn til spillerne

Ender det med, at spillerne ikke får deres løn, kan det få fatale sportslige konsekvenser for den ambitiøse klub, der på holdkortet kan mønstre et af verdens stærkeste klubhold.

Det fortæller turneringschef i DHF, Frank Smith, til tv2sport.dk.

- Hvis sæsonen er i gang, og personalet ikke får løn, så er det typisk, at dem, der har penge til gode, begærer firmaet konkurs, siger Smith og tilføjer:

- Bliver klubben erklæret konkurs, så bliver de trukket ud af turneringen og rykket to rækker ned.

Læs også:

Se også: Storsponsor forstår manglende AGK-betaling

Skulle det gå så galt for københavnerne, bliver klubben ikke den første klub, der må tage den tur. Det er tidligere sket for andre danske håndboldklubber.

AG København har på det sportslige plan sat en ny standard i dansk herrehåndbold.

Klubben kvalificerede sig i den forgangne sæson til klubholdenes ultimative finalestævne, Final4, hvor de fire stærkeste hold i den europæiske Champions League spiller om pokal og titel.

Her endte eventyret, da AGK tabte semifinalen. Holdet vandt dog bronzekampen og tog dermed tredjepladsen. På vejen til finalestævnet slog AGK mægtige Barcelona ud af turneringen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik