Håndbold

Kasi-Jesper indgår tysk forlig

Afvikling: Rhein-Neckar Löwens manager har ondt af Kasi-Jesper

  • Jesper ’Kasi’ Nielsen og Thorsten Storm er blevet enige om at afbryde alt samarbejde. Fremover står klubben på egne ben. (Foto:  EIBNER-PRESSEFOTO)
Jesper ’Kasi’ Nielsen og Thorsten Storm er blevet enige om at afbryde alt samarbejde. Fremover står klubben på egne ben. (Foto: EIBNER-PRESSEFOTO)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Et møllehjul er forsvundet fra Jesper Nielsens hals.

I den forgangne uge har han afholdt møde med bundesligaklubben Rhein-Neckar Löwen, hvor han indtil i februar var storaktionær og formand.

Men som i AG København trak han sig pludselig, solgte sine aktier og efterlod en håndboldklub i økonomiske vanskeligheder.

Og det har længe set ud til at koste ’Kasi-Jesper’ millioner af kroner.

Læs også:

Se også: Colding: AGK er stadig verdensklasse

Men i går kunne manager i klubben, Thorsten Storm, fortælle på et pressemøde i det tyske, at de to parter har talt sig til rette om en afvikling og er kommet frem til et forlig.

– For os er det zero hour – en ny begyndelse. Vi har vidst, hvad der har været på vej og kunne tilpasse os. Men det er ikke ensbetydende med, at vi har det let.

– Det står skrevet overalt, at Jesper Nielsen, der står for hovedparten af vores indkomst, kæmper lige nu. Det berører også os, fordi vi har en længerevarende kontrakt med ham, sagde Storm.

– Det står også klart, at han ikke er i stand til fuldføre den aftale. Det er trist for ham, men jeg bliver nødt til at se på, hvad der er bedst for min egen klub.

Sælger sommerhus
– Vi har holdt et møde, hvor vi er blevet enige om andre konditioner, og derefter skilles vores veje. Vi har indgået en aftale. Jeg vil ikke gå mere i detaljer, det holder vi for os selv. Nu er det op til os at få indkomster gennem billetsalg og marketing, sagde han.

Storm og Nielsen har ikke altid haft det bedste forhold til hinanden. Da danskeren valgte at gå ind i AG København og førte klubben frem til toppen af dansk håndbold, oplevede Storm, at Nielsens fokus skiftede.

Sidste sommer beklagede Storm sig over, at uroen i klubben og de forkerte indkøb førte til et misset Champions League-eventyr, hvilket i stedet gik til Füchse Berlin.

Læs også:

Se også: Mikkels agent: Vi er nødt til at afvente

Alligevel lægger Thorsten Storm ikke skjul på, at han i den grad beklager, at Jesper Nielsen nu står i så store økonomiske vanskeligheder.

– Jeg har meget ondt af ham, fordi han har denne type problemer. Generelt er det trist, når klubber ender i denne slags situationer. AG København ville ikke have været i stand til at komme så langt uden ham.

– Hele projektet AGK står og falder med ham. Og det er sikkert, at klubben har problemer nu. Men det ved jeg kun ud fra, hvad jeg har læst, tilføjer Thorsten Storm.

Tilbage i 2008 kom Jesper Nielsen til den tyske klub med store armbevægelser. Man skulle være verdens bedste, hvilket ikke blev til noget.

I stedet endte klubben i store økonomiske problemer, hvilket for nylig er endt med, at Nielsen selv har måttet stille økonomisk garanti i klubben – pant i sit sommerhus på Mallorca til en anslået værdi af 22 millioner kroner. Og dét bare for at få lov til at stille til start i næste sæsons Bundesliga.

Læs også:

Se også: Efter Kasi-stop: Uro blandt AGK-spillere

Nu ventes Rhein-Neckar Löwen, som er største kreditor, at ville sælge huset for at undgå en konkurs.

Håndbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik