Persondata politik

Pytlicks piger gennembanket af Norge

Pytlicks piger tabte kæmpestort i OL-forberedelseskamp i Norge

  • Susan Thorsgaard blev dansk topscorer med fire mål, men det rakte ikke til meget mod de overlegne nordmænd. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Susan Thorsgaard blev dansk topscorer med fire mål, men det rakte ikke til meget mod de overlegne nordmænd. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Det danske kvindehold i håndbold fik en gevaldig omgang tæsk af OL-modstanderne Norge i Skandinavian Open i Drammen.

'Pytlicks piger' tabte med de nærmest gigantiske cifre 19-37 mod et norsk hold, der til sidst straffede alle danske fejl konsekvent med effektive kontraløb og nærmest badede sig til storsejren.

Det danske hold fik en elendig start på kampen og kom bagud hele 1-9 mod et norsk hold, der blæste gennem det offensive danske forsvar efter behag. Landstræner Pytlick dirigerede sine tropper tilbage i en mere effektiv defensiv forsvarsopstilling, og langsomt blev der også løsnet op for scoringsproblemerne i den anden ende af banen.

Læs også:

Se også: Burgaard skadet under OL-optakt

Efter 11-17 ved pausen kom danskerne tilmed op på blot fire måls afstand ved 14-18, men så væltede korthuset igen for et mismodigt dansk hold, der stort set ikke evnede at gøre modstand.

Danmark er i gruppe med Norge ved OL. Lørdag skal holdet forsøge at rejse sig mod en anden af OL-modstanderne, Frankrig, der tidligere på aftenen besejrede Sverige med 27-20.

Sverige er modstanderen søndag - og er såmænd også i gruppe med Danmark ved OL, hvor Sydkorea og Spanien er de sidste modstandere.

Norge-Danmark 37-21 (17-11)

Norge: Heidi Løke 8, Amanda Kurtovic 5, Linn Jørum Sulland 5, Charlotte Mordal 4, Tonje Nøstvold 3, Karoline Dyhre Breivig 3, Kari Mette Johansen 3, Ida Alstad 2, Linn-Kristin Riegelhuth Koren 2 og Gøril Snorroeggen 2.

Danmark: Susan Thorsgaard 4, Ann Grete Nørgaard 3, Kristina Bille 2, Trine Troelsen 2, Rikke Skov 2, Mie Augustesen 1, Camilla Dalby 1, Christina Kroghshede 1, Pernille Holst Larsen 1, Berit Kristensen 1 og Louise Svalastog Spellerberg 1.

Udvisninger: Norge 1, Danmark 2.

Tilskuere: 1472

Frankrig-Sverige 27-20

Lørdag spiller Danmark mod Frankrig.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik