Håndbold

AG København nedtoner ballade

Søren Colding forstår ikke, hvorfor et par nu tidligere ansatte lyder bitre i medierne

  • Søren Colding forstår ikke, at der bliver lagt op til drama i AG Københavns direktion. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Søren Colding forstår ikke, at der bliver lagt op til drama i AG Københavns direktion. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Økonomidirektør Michael Christophersen og salsgchef Stig Witzner er nu tidligere ansatte i håndboldklubben AG København, og det har fået nogle medier til at lægge op til drama på de bonede gulve hos de danske håndboldmestre og Champions League-finalister.

Der er der nu ingen grund til, understreger AG Københavns direktør Søren Colding overfor ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Joachim Boldsen afviser AGK

- Vi laver lidt om på organisationen, og det har betydet at vi har måtte sige farvel til et par ansatte, hvoraf den ene selv valgte at fratræde sin stilling efter aftale.

- Det er altid ærgerligt at måtte sige farvel til gode medarbejdere, men det har nu ikke givet anledning til nogen form for uro, som det er blevet lagt op et enkelt sted.

- Generelt kommenterer vi dog ikke specifikke personalesager, og det gør vi heller ikke nu af respekt for de personer, det omhandler, siger Søren Colding.

Se mere:

Se også: BSV i spil til Champions League-wildcard

Stig Witzner er den af de to nu tidligere ansatte, der lyder mest begejstret for at kunne skrive 'forhenværende' på sit CV i forbindelse med AG København.

- Jeg er blevet afskediget, men ønsker ikke at fortælle om baggrunden, siger Stig Witzner, og antyder, at klimaet ikke har været det bedste i AG København.

- Havde de ikke sagt mig op, så havde jeg nok selv sagt op. Det var bare et spørgsmål op tid, før det var sket, hvis jeg ikke var blevet afskediget, siger Stig Witzner til tv2sport.dk.

Læs mere:

Se også: Dansk wildcard til Champions League

Det er dog ikke en situation, som Søren Colding kan genkende.

- Der er vist ingen på kontoret, der kan genkende et billede af uro. Der er absolut ingen grund til at dramatisere den her beslutning - vi arbejder videre mod præcis samme målsætninger sportsligt og økonomisk, lyder det fra Søren Colding, der tilføjer, at det ser fornuftigt ud med økonomien.

- Vi har netop afsluttet regnskabsåret, og selvom der går et par måneder med at gøre den slags færdigt, så kan jeg da godt afsløre, at det bliver med sorte tal på bundlinjen.

Håndbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik