Persondata politik

Nye skadesproblemer for Lærke Møller

Lærke Møller har været forfulgt af uheld i denne sæson, og tendensen fortsætter tilsyneladende

  • Lærke Møllers bliver ved med at give problemer. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Lærke Møllers bliver ved med at give problemer. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Det er ikke meget håndbold, Lærke Møller har fået spillet i denne sæson. Og det er slet ikke sikkert, at det bliver til så meget mere inden sommerferien.

FC Midtjylland-spilleren er igen blevet sat tilbage på grund af en skade, efter at hun igen har fået problemer med skulderen.

- Det er ikke noget farligt, men det er mere det, at den har været ude af led, så min skulder knækker meget, når jeg laver forskellige ting, og det er den så blevet ved med, siden jeg startede op i januar, siger hun til sporten.tv2.dk.

Lærke Møller gik glip af det meste af efterårssæsonen på grund af en knæskade, og netop som hun var meldt klar til VM i Brasilien, gik skulderen af led.

Én dag ad gangen
Hun begyndte så småt med at spille efter nytår, men siden da har hun igen haft knæproblemer, ligesom skulderen altså også fortsat driller igen.

FC Midtjylland er fortsat med i Champions League, og slutspillet i Dame Håndbold Ligaen nærmer sig også.

Men om Lærke Møller kan være med i de afgørende kampe er fortsat et åbent spørgsmål.

- Der er ikke rigtigt nogen, som har sagt noget om dage eller uger, så jeg tager sådan set bare en dag ad gangen, og så er det op til sundhedsstaben, hvordan det ser ud, og hvordan det går fremad, siger hun.

Hvad landsholdet angår er næste alvorlige opgave EM-kvalifikationskampene mod Kroatien i slutningen af næste måned.

Håndbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik