Håndbold

Dansk landsholdsspiller rejser til Hviderusland

Henrik Knudsen tager på nyt eventyr

  • Tidligere landsholdsmand Henrik Knudsen (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Tidligere landsholdsmand Henrik Knudsen (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Det er altså ikke gas, men pengene fra den russiske gasgigant Gaszprom er så store, at den tidligere landsholdsspiller Henrik Knudsen skal på farten igen.

Håndboldeventyreren, der var i rødt og hvidt til bl.a. EM i Østrig i 2010, har øjeblikkeligt forladt den tidligere mesterklub, GOG for at spille videre i Hviderusland for EHF Cup-deltageren, Meshkov Brest.

Playmakeren, som i sidste sæson spillede i Bundesligaen hos Bergischer, nåede at spille to kampe for fynboerne, som efter en konkurs er at finde i den næstbedste række med kurs mod ligaen.

Hviderusserne havde åbenbart ikke nok i de seks ’Balkan-spillere’, som klubben har hentet før sæsonen, siden man her og nu skulle have fat i en dansker.

Meshkov Brest, som GOG tidligere har mødt i Champions League, sikrede sig i weekenden videre deltagelse i den nye EHF Cup ved at slå italienske Conversano.

Henrik Knudsen er næsten kendt på de kanter, hvor han nu skal spille, da han har spillet på den anden side af grænsen i den polske storklub, Vive Kielce.

Den tidligere Kolding og Bjerringbro-spiller, som blev fyret hos sidstnævnte efter en voldsag, har også været i flere svenske klubber og i den tyske 2. bundesligaklub, Emsdetten sammen med landsholdsmålmand Marcus Cleverly og de fulgtes siden af til Polen.

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk