Persondata politik

Stortalent: Nej tak til Barcelona

Stortalentet Mads Mensah Larsen ville ikke være tredje hjul uden garanti for ret meget spilletid i storklubben

  • Mads Mensah Larsen valgte Aalborg frem for Barcelona. (Foto: René Schütze)
Mads Mensah Larsen valgte Aalborg frem for Barcelona. (Foto: René Schütze)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Efter AG Københavns konkurs afviste Mads Mensah Larsen Barcelona og foretrak Aalborg for at forfølge sin landsholdsdrøm i stedet for at ende som det berømte tredje hjul.

Verdens mest vindende klub meldte sig ellers på banen til ophørsudsalget i Kasi-Jespers oppumpede håndboldcirkus, men den 21-årige Mads Mensah Larsen var på flere måder kun tredjevalget.

Hvis Barcelona ikke kunne hente den ellers kasserede Mikkel Hansen tilbage, og hvis heller ikke den næste i rækken, den klubløse THW Kiel-spiller Kim Andersson, nu KIF Kolding København, efterfølgende sagde ja, ville tilbuddet gå videre til stortalentet.

Desværre fulgte der ikke megen spilletid med henvendelsen, fordi Mads Mensah kun skulle være tredjemand på venstre back efter hviderusseren Siarhei Rutenka og den spanske landsholdsback, Mikel Aguirrezabalaga, altså en ren Mikkel Hansen-situation fra dennes tid i den berømte klub.

Læs også:

Se også: Stortalentet slap med skrækken

Samtidig var der også andre udenlandske Champions League-klubber på banen samt f. eks. Tvis/Holstebro og Aalborg fra den hjemlige liga.

Da en kontrakt med Aalborg med spilletid som playmaker kunne kombineres med at studere Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet, blev det til Nordjylland og ikke Spanien.

- Det var rimelig nemt for mig at sige nej, selv om det var spændende, at Barcelona henvendte sig, siger Mads Mensah Larsen.

- For det var jo ikke mig, de ville have, og derfor fik vi aldrig snakket ordentligt sammen.

- Barcelona var ærlige over for mig, og det vil jeg huske, siger Mads Mensah, som kunne være blevet holdkammerat med stregspilleren Jesper Nøddesbo.

Se mere:

Se også: Aalborg slået af sine egne

Mads Mensah Larsen sagde også nej, fordi han på sigt ikke ser sig selv som back, men mere som playmaker.

På landsholdet vil han også ende som tredje eller fjerde mand, forklarer stortalentets agent, Peter K. Bertelsen, som udpeger Mikkel Hansen, Nikolaj Markussen og senere Theis Baagøe som spillere, der vil stå foran hans klient i køen på venstre back-pladsen.

Det er som playmaker, landstræner Ulrik Wilbek har tænkt sig at bruge Mads Mensah Larsen, når stortalentet til efteråret for alvor skal prøves på en af de ledige pladser, der er blevet, efter at både Thomas Mogensen og Lasse Boesen er stoppet og har efterladt et hul på VMholdet til Spanien i januar.

Håndbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik