Håndbold

Mikkel Hansen er et kup

Paris Handball vil vinde både i Frankrig og i Champions League

  • Prins Christian viser Mikkel Hansen, hvordan Usain Bolt fejrer sine sejre (Foto: PA Photos)
Prins Christian viser Mikkel Hansen, hvordan Usain Bolt fejrer sine sejre (Foto: PA Photos)

Den nyrige pariserklub, Paris Handball jubler over købet af verdens bedste Mikkel Hansen.

Franskmændene havde allerede før OL kig på danskeren til deres drømmehold, men AG Københavns konkurs under OL i London fremskyndede købet.

Paris Handball, som har fået en masse penge tilført fra Qatar, har netop været af sted til en træningsturnering i Schweiz, hvor det nye stjernespækkede mandskab vandt alle kampe.

Det gik over forventning, selv om det nye hold på grund af OL i London har været spredt for alle vinde, og først nu er i gang med at finde sammen som en enhed.

Og set fra trænerens side er det på rekordtid lykkes at få alle mand til at spille sammen.

Det fortæller træner Philippe Gardent i et interview til en fransk hjemmeside.

Her fortæller han bl. a. om købet af Mikkel Hansen.

- Alle trænere vil gerne have kvalitetsspillere, og det her er tæt på at være det bedste.

- Nu har vi en masse gode spillere, men det er ikke nok til at vinde.

- Vi skal på et år gøre, hvad andre har gjort på fem år.

- Vores ambition er at komme i Champions League, så vi skal slutte som mindst nr. 2, så hvorfor ikke blive nr. 1?

- Målet er at ende som den bedste klub i Frankrig og Europa, siger Philippe Gardent, der efter mange år hos Champions League-holdet, Chambery er flyttet til hovedstaden for at skabe et storhold, som i første omgang skal vælte Montpellier med Nikola Karabatic af tronen.

Derefter følger Champions League, hvor THW Kiel og ikke mindst Barcelona er i gang med at opruste. Senest har Barcelona hentet den store målmand Arpad Sterbik hos rivalerne Atletico Madrid.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.